De glemtes hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig af Morten Møller

Den danske historiker Morten Møller har skrevet en grundig og afvejet bog, der ønsker at gøre op med den idealistiske mytedannelse omkring de cirka 500 danskere, der drog til Spanien for at kæmpe i Den internationale Brigade. 


Nuancere det entydige billede

Morten Møllers hovedmotiv for bogen er at gøre op med den ensidige idealistiske, kommunistiske propaganda, der fremstilliede et helteportræt af unge selvopofrende, politisk bevidste mænd, der frivilligt drog til Spanien for at redde demokratiet dér og samtidig sætte en stopper for fascismens fremmarch i Europa.

Virkeligheden var selvfølgelig meget mere mudret og kompleks,  men, mener forfatteren, det har det taget længere tid i Danmark end i mange af de andre lande at få øjnene op for og således nuancere det patinafyldte glansbillede af den internationale forbrødring i brigaderne, hvor piberygende forfattere med riffel i hånd tilsyneladende stod skulder ved skulder med hærdebrede blonde danske arbejdere med stålsatte blikke, begge grupper forenet med polske, tyske, engelske amerikanske etc. bevidstgjorte forkæmpere for demokratiets overlevelse.

Dette er et billede, der længe, lidt ligesom modstandskampen under krigen, har fået lov at stå uden hverken skygger og nuancer grundigt censuret, som det har været af DKP, men også af mange af de tonegivende eks-kombattanter, der ofte selv undlod at nævne, at de for eksempel havde været interneret i fangelejr for desertering eller ulydighed; at de havde måtte flygte for ikke at blive udrenset i den fra Moskva-udgående paranoia over for trotskister, det vil sige en hver, der afveg en flig fra fra den kommunistiske dogmatik; eller at den republikanske spanske hær ofte nærede stor mistillid over for de fritvillige udlændinge og derfor ved flere lejligheder lod dem internere, med meget mere.

Forfatterens hovedærinder er dels at afdække de meget forskellige motiver, der fik hovedsaglig unge danske mænd til at engagere sig i en borgerkrig i et fjernt land de ofte kendte lidet til, og samtidig skildre deres oplevelser under krigen.

Som Morten Møller skriver, er det altså ikke hans mål at udskifte et ensidigt billede med dets modsætning, men at forsøge at få så mange nuancer med som muligt.


Hvorfor drog de afsted?

Denne afbalancering, synes jeg, forfatteren lykkedes godt med.

Morten Møller laver selv i sidste del af bogen en direkte og egentlig, efter man har læst hans bog, en oplagt parallel til borgerkrigen i Syrien i forhold til, de mange forskelige motiver for at drage afsted i krig: fremmedgørelse fra det samfund man lever i, økonomisk usikkerhed og arbejdsløshed, eventyrlyst og ønske om at prøve sig selv af - én indrømmer da også, at det var tilfældigt, at han kæmpede på republikansk side, han kunne ligeså vel have kæmpet med de nationalistiske oprørere -.

Mange blev hvervet af partiet, det vil sige DKP, under falske eller voldsomt besmykkede fremstillinger af, at 'de frivillige' bare kunne drage hjem, når de ikke ønskede at være i Spanien mere.

Det viste sig ofte til stor overraskelse for de oftest militært dårligt uddannede danskere sig ikke at være tilfældet.

Den militære træning i Spanien var ofte meget kort eller endda helt fraværrende, og de frivillige blev mange gange kastet for løverne, når de straks blev sat ind mod professionelt trænede nationalistiske tropper med de frygtindgydende marokkanske hjælpetropper, der torturede og skamferede på den mest bestialske vis.

Flere gang kommer der gnidninger, særligt mellem de danske frivillige og de tyske, da danskerne ikke ønsker at lade sig dominere og underlægge sig preusserne, som de siger.


Kampen mod fascismen var ikke nødvigvis det samme som kampen for vestligt demokrati

Det er en vigtig pointe. Morten Møller får med, når han pointere. at bevidstheden om at kæmpe mod fascismen, slet ikke nødvendigvis var det samme som at være demokrat.

Det var udelukkende af taktiske grunde, at USSR og Stalin valgte at bløde op i sin kamp mod de vestlige demokratier, til fordel for en front mod fascismen, som M.M. skriver: 'Endemålet for de sovjetkontrollerede kommunistpartier er fortsat magtmonopolet i en centralistisk stat' . 

De tre berømte og af den kommunistiske propaganda danske kommunistiske Nielsen-brødre, der drog til Spanien på cykel for at kæmpe mod Franco, ytrede i deres breve hjem ikke just de store følelser for demokratiet:
Ja, Stauning den skid, han kan vente, til vi kommer hjem. Så er vi i træning. Så fortsætter vi kampen i Danmark, og skægaben, han skal få den første kugle, for han er landets største fascist.
Nielsen brødrene.


Morten Møller kommer rundt om meget mere, end jeg kan fremhæve her, blandt andet om brutaliteten i borgerkrigen, der ofte satte sig dybt og vedfarende hos de hjemvendte, om Den Spanske Republik, der hurtigt blev radikaliseret i Borgerkrigen og om de forskellige slag de danske frivillige deltog i, blandt andet også mod danske Franco-Frivillige, for dem var der også.

Men det mest spændende er påvisningen og den indgående skildring af den ofte enorme afstand mellem den brutale beskidte virkelighed, og så historien, som den senere blev fortalt og ukritisk brugt, som et helteepos om selvopofrende idealisme for en sag langt større og vigtigere end det enkelte individ.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gyldendal.

De glemtes hær - Danske Frivillige i Den Spanske Borgerkrig af Morten Møller
416 sider
Gyldendal


Sidste
Forrige
Næste Post »
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.