Koncert med Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter + Who Killed Bambi


Reklame for et litteratur-musik-arrangement fredag den 4. december 2015 i Den Sorte Diamant, København.


Musik og poesi møder klassiske strygere - præmiere i København! 


Beatet, kantet - og frem for alt - rørende musik og poesi møder klassisk stryger-ensemble i en af Københavns smukkeste koncertsale.
Digteren Søren Ulrik Thomsen og det vidtspændende orkester Det Glemte Kvarter leverer brummende, kongenial musik og poesi, som sætter sig lige i hjertet.

For første gang præsenterer de et samarbejde med det klassiske stryger-ensembler Who Killed Bambi, som vil bygge videre på den varme og fandenivolkshed, som allerede findes i musikken og teksterne: Et pludseligt bækkenslag bliver manifesteret som rumklang i strygernes spinkle overtoner, og klarinettens sørgmodige klagesang komplementeres af celloernes forsigtige pizzicato-prik.

Efter succesen med det DMA-vindende album Rystet spejl. Musik og poesi har Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter desuden valgt at søge i nye musikalske retninger. Vi kommer således til at høre en ny musik med udgangspunkt i digtsamlingerne City slang, Ukendt under den samme måne, Nye digte og Hjemfalden.

Digtene fra disse samlinger rummer noget beatet og kantet, hvilket har inspireret bandet hen mod en mere rytmisk lyd, hvor både akustiske og elektroniske trommebeats har fået en fremtrædende rolle.

Dronningesalen, Den Sorte Diamant, København. 
Fredag d. 4. december 2015 kl. 19:30 
Billetkøb// www.billetto.dk 
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.