Anmeldelse: Min geniale veninde, Historien om et nyt Navn og Dem der flygter og dem der bliver af Elena Ferrante


Byen og venskabet: Pseudonymet Elsa Ferrante har foreløbig skrevet tre fænomenale bøger, der med episk sus og kriminalistisk-intens indlevelse afdækker et særegent venskab gennem 50 år og byen Napolis forvandling i samme periode. Det er stor fortællerkunst.

Historiens begyndelse 

Da veninden Lila i nutiden forsvinder op i den blå luft efter at have slettet alle fysiske spor af sin nogle og 60 åriges eksistens, er det kun barndomsveninden Elena Creco, der ved, hvad som er på færde. Det bliver startskuddet på fortællingen om det nærmest symbiotiske, modsætningsfyldte bånd, der har flettet Lila og Elenas liv sammen siden barndommens og ungdommens opvækst i et fattigt arbejderkvarter i Napoli.

Vanviddet i Napoli

Her i 50ernes Napoli er volden og vanviddet allestedsnærværende, næret som den er af armod, indestængt bitterhed, personlige opgør, mandchauvinisme, galopperende mindreværdskompleks og utilsløret selvhævdelse.

De hidsige skældsord på dialekt fyger gennem den hede, stillestående luft som veritable håndkantsslag. Vi befinder os kun få år efter krigen, og modsætningerne og hadet ligger lige under overfladen – de politiske uenigheder skal siden hen trække endnu længere blodrøde spor op gennem historien.

Men her i denne sydende og boblende asfaltjungle uden de store fremtidsudsigter møder portnerens datter, den forsigtige Elena Greco, en dag skomagerens frygtløse datter, Lila.  Det bliver begyndelsen på et langt venskab, der er spundet sammen ligeså meget af jalousi, konkurrence og beundring som af forståelse og ømhed.


Venskab og konkurrenceiver

Væsentligst er det måske at de to uimodståeligt søger hinanden om og om igen for den kreative, kunstneriske kraft, de sammen er i stand til at skabe i en ellers kulturel ødemark. Det er et frirum og en drøm om at et andet liv end dette er muligt - et som litteraturen, viden og studier kan føre til.

Men den krasse virkelighed er en spændetrøje, som de ikke begge får lov at undslippe, og selv om Elena kæmper sig fri, kan hun ikke krænge sin napolitanske arv af sig, og livet former sig ikke for nogle af dem som de havde drømt om, da de som børn fantaserede om at skrive en bog sammen og blive rige.

Hoved-og bipersonen  

Selv om iagttageren Elena bliver den, der slipper ud af kvarteret og får sig en uddannelse, lever hun, som hun siger det, i kølvandet på den geniale Lila, der, selv om hun forbliver lænket til Napoli, er den, der kaster sig ind i livets flammer, bliver brændt og arret, men trodsigt kæmper videre.

Intet ved Lila er middelmådigt. Såvel i medgang som i ussel modgang gør hun tingene på sin egen radikale måde med kun foragt tilovers for de rigide normer og kvarterets sladre-koner og-mænd, der har gjort hende til deres faste yndlingsemne.

Lila er smuk, stædig og hyperintelligent. Hun gennemskuer straks andres forstillelse, og så er hun ofte ætsende i sin ondskab og jalousi over for alle, ikke mindst Elena, der må ligge øre og ryg til mange giftige spydigheder og velformulerede fornærmelser.

Men hendes intelligens og kunstnerisk-skabende evner, der også indbefatter evnen til at fortælle historier, er et kildevæld af inspiration og en livskraft, som Elena grådigt drikker af.

Lænestolsrejse i tid og sted

Rundt om de to udfolder der sig et mikrokosmos af venner, familie, fjender og myteomspændende figurer, som forfatteren folder ud i al deres kantede og bøjede former, mens tidens politiske forandringer: studenteroprør, terror og kvindefrigørelse tumler afsted med personerne som mere eller mindre frivillige passagerer.

Historien er levende og dramatisk spændende, man flyder som læser velvilligt med på fortællingens strømme. Stilen er ligefrem, sikker og rå, men alligevel ekstrem velformuleret med velovervejede dybder og en uforfærdet afdækning af personerne, deres følelsesliv og livet i alle dets modsætningsfyldte storhed.

Elena Ferrantes Napoli-romaner har for mig været blandt årets allerbedste læseoplevelser.
Jeg vil glæde mig til at sætte tænderne i det afsluttende bind fire, der udkommer på dansk til efteråret. Jeg må have svaret på, hvordan det hele ender for Lila, Elena, Alfonso, Nino og alle de andre fra mit napolitanske yndlingskvarter.

Elena Ferrante: Napoliromanerne

  • Min geniale veninde, 384 sider
  • Historien om et nyt navn, 558 sider
  • Dem der flygter og dem der bliver 479 sider

alle fornemt oversat fra italiensk af Nina Gross
Forlaget C&K

Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.