Victoriansk eventyrroman. To kølige engelske rationalister i
en sydende afrikansk gryde af
Den britiske forfatter og agronom med danske aner Henry Rider
Haggard, født i 1856, er i dag uden tvivl mest kendt for sin eventyrroman Kong
Salomons Miner, der gentagne gange er blevet filmatiseret og har været
forbillede for Steven Spielbergs Indiana Jones-film.
Men romanen ’Hun’, som udkom første gang i 1886-1887 som føljeton-roman i en engelsk avis, skulle angiveligt gennem tiden være solgt i 83 millioner eksemplarer på 44 forskellige sprog (!), hvilket gør den til en af de mest solgte bøger nogensinde.
Men romanen ’Hun’, som udkom første gang i 1886-1887 som føljeton-roman i en engelsk avis, skulle angiveligt gennem tiden være solgt i 83 millioner eksemplarer på 44 forskellige sprog (!), hvilket gør den til en af de mest solgte bøger nogensinde.
Den tabte verden
'Hun' er en mystisk, gotisk-imperialistisk eventyrroman fortalt som en rammefortælling med en fortæller, der berettet om et manuskript, han fik overdraget af en mand ved navn Horace Holly, hvor i denne så fortæller om sin forunderlige og farefulde færd sammen med protegeen Leo Vincy, til det mørke, østlige Afrika til et glemt og gådefuldt kongedømme, hvor en primitiv stamme regeres af en smuk, hvid dronning, Ayesha, kaldet Hun eller Hun-som-skaladlydes.De to opdagelsesrejsende møder verden med den britiske imperialists naturlige overlegenhed, men deres rationelle tankegang lider skibbrud ved mødet med den dunkle førmoderne verden og den fortryllende dronning, der er så smuk, at hun må gemme sig bag et slør. Og mystikken breder sig med fornuftsstridige hændelser sjælevandring, tankelæsning, udødelighed, mørkt begær og, oh ve, oh skræk, kvindelig autoritet!
Der er fast tag om de victorianske overbevisninger om køn og
race, mens ruinhoben af den engang så stolte civilisation inspiceres, og
hundyret gør sig klar til at genforenes med sin ældgamle flamme, uhhh ...
Hun af H. Rider
Haggard
314 sider
Rosenkilde og Bahnhof
314 sider
Rosenkilde og Bahnhof
3 Kommentarer
Sjovt, at denne her nu bliver genudgivet. Jeg læste den for mange år siden som dreng - dengang jeg slugte eventyrromaner af Jules Verne, Kaptajn Marryat og den slags - husker, at jeg fandt den i en af de støvede bogkasser i min fasters kælder. Den gjorde stort indtryk i sin tid, og jeg kunne næsten blive fristet til at genlæse den. Men er der anden grund end ren nostalgi til at gøre det? Jeg kan ikke helt læse ud af din omtale, hvad du egentlig selv syntes om den?
BalasHej K
BalasMmh... Jeg tror, jeg fandt fandt romanen kuriøs og mildt underholdende i sin eksotiske sværmeriskhed og gammeldags verdensanskuelse. Men du har ret; meget vand er løbet igennem åen siden dengang, og jeg tror, der er sket det, at originalen er blevet overhalet med et par omgange af tidens stærkere efterfølgere.