Anmeldelse: Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller af Tom Buk Swienty

Der var en tid, dengang jeg var ung, ak! Nu er det længe siden; min gang var så let, som den nu er tung. Og omvendt er det gået med tiden. Da sneglede tiden trevent frem; nu ser jeg med gru den ile. Da ville jeg ud, og nu vil jeg hjem. Da søgte jeg strid, nu hvile … ”

Slagen
Da vi forlod Kaptajn Dinesen i bind et, var han på vej hjem til Danmark efter først at have kæmpet mod tyskerne i den fransk-tyske krig, og efterfølgende at have været øjenvidne til den dramatiske og blodige borgerkrig i Frankrig.

Begge oplevelser var voldsomt ødelæggende og chokerende i deres bestialiteter. Det var nederlag, der var til at tage og føle på: tyskerne rullede henover den franske hær, og Pariserkommunen og kommunardernes oprør mod den franske centralmagt blev smadret med uhørt grusomhed.

Al den grusomhed og nederlag havde voldt skade på Wilhelm Dinesen. Han bestemte sig modvilligt for at drage hjem til Katholm og faderen. Men Dinensen trivedes ikke hjemme, og baller og selskabeligheder fjernede ikke nedtryktheden og udlængslen.

Dinesen skrev en sober dokumentarisk fremstilling om sine oplevelser i Paris, der uhørt for den danske adel og det bedre borgerskab omfavnede kommunarderne med sympati og forståelse.  Det førte til et uundgåelig brud med faderen, der ellers selv som ung havde oplevet og skrevet nogle lignende iagttagelser i Frankrigs krig mod Algier, hvor den gamle Dinesen var blevet overbevist om det retfærdige i arabernes oprør.

På jagt med indianere
Kaptajn Dinesen lagde Danmark bag sig og drog til USA, til vildnisset i Wisconsin, hvor han kunne vende civilisationen ryggen, gå på jagt og lære indianere at kende. Dinesen købte en gammel rønne og trivedes i vildnisset. En indianerkvinde kom også til. Men da telegrammet nåede ham, om at moderen lå for døden i Danmark, var der ikke andet at gøre en tage hjem igen.
   
Hjemme igen blev Dinesen med sine jagtbreve, udgivet under pseudonymet Borganis, en anderkendt forfatter. Dog lader det til, at Dinesen ikke selv regnede det for tilstrækkeligt for en mand som ham at beskæftige sig med litterære sysler. Hjemme igen efter en farefuld færd til Osmanneriget under Krim-krigen tabte han sit krigerhjerte til den stille Ingeborg.



Da ilden gik ud
Uden hverken flair eller interesse for den politiske proces, valgte Dinesen at stille op for bondepartiet Venstre. Dinesen blev en eklatant fiasko. Som årene gik forsvandt hverken tungsind eller melankoli. Og Dinesen virkede mere og mere uligevægtig. Og en dag, kun 49 år gammel, valgte han at gøre en ende på sit liv. Ikke som en officer ville gøre det, med pistol, men som forræderen Judas gjorde det, ved hængning. Hvorfor, kommer Buk Swienty med en ganske plausibel forklaring på.

Dinesen er gjort af det stof, som myter er gjort af: eventyrer, jæger, fejlslagen politiker, dokumentarist, drømmer, forfatter, officer, kriger. Evig på flugt fra det bedsteborgerlige liv og det afskyvækkende moderne, han med sin rastløshed og virketrang ironisk nok inkarnerede.

Brandes skrev i nekrologen over Dinesen, at han så ud, som det han var: ”en drømmer ved højlys dag, der var uro i hans blod. ”. De vilde brøls og de voldsomme kampes tid var ved at være forbi, og denne erkendelse, må utvivlsomt have været smertefuld, for en mand, der havde levet intenst som få, og som i krig, jagt og evig bevægelse følte livets flamme.

På afstand
Få danske historikere kan bedre end Tom Buk Swienty opridse en scene, give den farve, fylde og intensitet. Sikke et liv, Dinesen må have levet! Men desværre forbliver hovedpersonen læseren temmelig fjern og udvendig. Det skyldtes, at Dinesen i sine dagbøger er stort set tavs om indre rørelser og bevæggrunde. Og da kilderne er få og tavse, strander historikerens fremstilling af Dinesen på gisninger og vage psykologiske forklaringer om faderkompleks og ”indre dæmoner”.

Men det er selvfølgelig ikke Buk Swientys skyld, og bogen er, særlig betragtet som en historisk rejseskildring, en fornøjelse at læse. Som vanlig med Tom Buk Swientys udgivelser er der kælet for det grafiske med mange flotte billeder, tykt kvalitetspapir og net og læsevenlig typografi.   

Kaptajn Dinesen - Til døden os skiller
af Tom Buk Swienty
500 sider, Gyldendal 


2 Kommentarer
avatar

Åh, den glæder jeg mig til at læse!

Balas
avatar

Det har du også grund til. God læselyst.

Balas

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.