
Hvile i Morfeus
For en gammel misbruger som Dave er det en farlig
velbehagelig tilstand at befinde sig i. Mens han ligger i hospitalssengen,
dukker en mystisk lydløs gæst op.
Kvinden er den unge, mørke cajunkvinde, country n’ blues sangerinden, Tee Jolie Melton, og inden hun igen forsvinder, ligeså lydløst som hun kom, efterlader hun en IPod med det gamle country nummer ”My Creole Belle”.
Kvinden er den unge, mørke cajunkvinde, country n’ blues sangerinden, Tee Jolie Melton, og inden hun igen forsvinder, ligeså lydløst som hun kom, efterlader hun en IPod med det gamle country nummer ”My Creole Belle”.
Først senere finder Dave ud af, at Tee Jolie Melton er
forsvundet nogle uger forinden. Derfor vil ingen heller fæste lid Dave og hans
stadigt mere sære oplevelser, der måske, måske ikke er fremkaldt af morfinen.
Men da Dave opdager, at countrysangerindens søster er blevet
fundet død, indefrosset i en isblok der har flydt rundt i Den Mexicanske Golf,
føler han sig forvisset om at en i sandhed vederstyggelig ondskab må stå bag.
I et andet handlingsforløb bliver Daves gamle ven, Clete, chikaneret
af nogle smågangstere, der påstår, at Clete skylder penge. Men noget dybere
stikker bag, og pludselig dukker en hårdkogt kvindelig lejemorder op udsprunget
af Cletes ellers fortrængte fortid. De to spor løber parallelt igennem hele
roman, indtil de vanen tro nærmer sig hinanden, stykke for blodigt stykke.
For lange trut i dommedagsbasunen
Tempoet er langsommere, mere dvælende end ellers, og døden
nærmer sig med raslende skridt. Store dele af romanen er en slags sørgeskrift
over det Louisiana, der var engang, men som nu næsten er forsvundet.
Plottet, der som altid indeholder de klassiske Burke-ingredienser: en rig, skruppelløs sydstatsfamilie, afstumpede overgreb, latent racisme og miljøforurening, skubbes i store stræk til side til fordel for Daves og Cletes refleksioner over ondskabens natur, dødens komme, superkapitalismens destruktionskraft, miljøforurening og de bittersøde minder fra fortiden.
Plottet, der som altid indeholder de klassiske Burke-ingredienser: en rig, skruppelløs sydstatsfamilie, afstumpede overgreb, latent racisme og miljøforurening, skubbes i store stræk til side til fordel for Daves og Cletes refleksioner over ondskabens natur, dødens komme, superkapitalismens destruktionskraft, miljøforurening og de bittersøde minder fra fortiden.
Denne holden dommedag over alle, sig selv inklusiv, fylder
efter min smag for meget denne gang. Den tynger plottet ned, og så er det på
nippet til at blive den rettroendes manere, når pointer gentages, og den
moralske belæring vil skygge for og afbryde et plot, der, da det endelig bliver
sluppet frit, farer afsted og sætter jord og hav i bevægelse, når ridder Dave
konfronterer den skjulte, sataniske ondskab.
Som altid hos James Lee Burke er landskabsbeskrivelserne et
kapitel for sig, fyldt med lokalkolorit, overvældende og samtidig er de en romantisk spejling af et indre landskab, der finder udtryk gennem slyngede symboler og kraftfulde metaforer.
Creole Belle, 570 sider
af James Lee Burke
oversat af Ole Lindegård Henriksen
Skriv en kommentar