Min Bedstefars himmel giver et fint portræt af en svunden
tid, og en inderlig skildring af forfatterensNår noget slutter
Da bedstefaren døde i 1981, fandt barnebarnet, den belgiske
forfatter Stefan Hertmans, to tætskrevne notesbøger, hvori bedstefaren, Urbain,
havde nedfældet dels oplevelser fra sin fattige opvækst og ungdom i 1880ernes
og 1890ernes Gent, dels oplevelser fra de grufulde hændelser under 1.
verdenskrig, som blev hos ham resten af livet.
Med baggrund i notesbøgerne har Stefan Hertmann, skrevet en
meget poetisk, sansemættet roman, der ligeså meget handler om hans eget forhold
til bedstefaren.
Romanen igennem løber en stille underen over, hvad
gårdsdagens europæiske mennesker, var i stand til at udholde af ussel fattigdom,
fornedrelse, sygdomme og død, og alligevel, som det var tilfældet med
oldefarfaren og farfaren, bevare en form for åbenhed over for verden og en
glubende appetit på og viden om kunst i alle afskygninger – særlig
malerkunsten, som de begge praktiserede.
Oldefarfaren var kirkemaler og
farfaren vendte hjem fra krigen som krigsinvalid, og brugte resten af sit lange
liv i sit atelier, hvor han kopierede de store malermestre.
Den store kunst
Måske er der også et vist vemod, uden ligefrem at være længsel,
hos forfatteren efter en tid, hvor klassisk kunst, musik og litteratur virkelig
spillede en rolle i almindelige menneskers liv, som et slags frirum, hvor de
undertrykte følelser kunne vriste sig fri af den snerpede og stramtandede
kønsmoral, slippe ud af virkelighedens ildelugtende kummerlighed, så de for en
stund kunne opleve storhed og glemme deres egen ydmyge placering i et fastlåst
patriarkalsk hierarki.
Faderen var en fattig, astmatisk kirkemaler, mens den
forgudede mor var en dannet dame fra de finere lag, der skabte skandale ved at
gifte sig nedad med en simpel kirkemaler.
Bedstefaren, der som ganske lille havde været vant til at
tigge kul ved jernbanen, så de derhjemme kunne få bare lidt varme i rønnen, kom
som 13 årig i lære i en livsfarlig og ulideligt varm jernsmedje.
Ulykker og dødsfald er naturlige følger af de elendige
forhold, under hvilke de bearbejde det tusinde grader varme jern – Orbain ser
blandt andet smedens hønefulde søn falde ind i smedeovnen og dø, og han taber selv
ved et uheld flydende jern på gulvet, som størkner rundt om hans træsko og
truer med at knuse hans fødder.
Goodbye to all that
Den følsomme Orbain lever for kunsten, han er inderligt
troende og han hader de gudløse røde af et ondt hjerte. Alligevel bliver han soldat
og kommer i kamp i 1. Verdenskrig, da den overlegne tyske krigsmaskine ruller
ind over Belgien.
Orbain er modig i kampen mod overmagten; han såres tre gange
og modtager adskillige ordner, men den nyttesløse, tilfældige død, den
generelle elendighed, tyskernes skruppelløse grufuldheder og det opflammende
fjendskab mellem de rige valloner og de fattige flamlændere udraderer de fleste
af de forestillinger, som han og de fleste af hans generation, er vokset op
med.
1800 talltes lovsang til patriotisme, ære, selvopofrelse og
et gudsgiven hierarki begraves i mudret sammen med de tusinde og atter tusinder
døde unge mænd.
Med stor indsigt påviser Stefan Hertmans, hvordan Orbain
resten af livet i kunsten bearbejdede de oplevelser, han ikke kunne eller ville
tale om.
Sjælen følger med
Det er umiddelbart svært at se for det utrænede øje, for
Orbain kopierede som sagt de store mestreværker, men Hertmans er detaljens
mester, og han påviser, hvorledes bedstefaren alligevel ikke helt har kunnet fjerne
sig selv fra kunstværket – ved de tilsyneladende nøjagtige kopier hænger rester
af bedstefarens sjæl.
Det er en meget inderlig og velskrevet roman båret af et
ønske om forståelse og en varm nænsomhed i beskrivelsen af bedstefaren.
Der er mange, rigtig mange referencer til kunstens verden,
og det kan godt føles lidt tungt, men det er alligevel nødvendigt at få med, fordi
portrættet af bedstefaren er ufuldstændigt uden den himmelske verden af kunst,
han drømte om, studerede, tænkte på, og til dels,genskabte sit liv i.
Dog er det ramt noget ved siden af, at sælge romanen, som en
bog om 1. Verdenskrig. Man skal læse 143 sider før 1. verdenskrig kommer ind i
billedet, og for nogle vil det nok være en skuffelse, at selve krigsdelen faktisk
ikke fylder mange sider. Roman er først og fremmest et afdæmpet, men vidende
portræt af en tid og af et særligt menneske. Dette er ikke en handlingsmættet
roman om Den Store Krig.
Min bedstefars himmel, Stefan Hertmans
293 sider
293 sider
Smukt oversat af Birthe Lundsgaard
People´s Press
People´s Press
Skriv en kommentar