Anmeldelse: Flugt af Jesús Carrasco

De nådesløse. En ret så original fortællerstemme gør romanen til et interessant bekendtskab. Men til trods for gode landskabsbeskrivelser og tableauer, er det som om, forfatteren ikke rigtig formår at fremmane den underliggende og dirrende intensitet, der er historiens forudsætning

På flugt 

En dreng er flygtet fra en tyrannisk far, en fattig familie og væk fra et voldeligt, anakronistisk feudalsamfund. Men han flygter også fra en endnu større fare, som vi først senere stifter bekendskab med.

Drengen uden navn flygter fra landsbyen og ud i et goldt og afsvedet slettelandskab, hvor solen brænder ubarmhjertigt fra en skyfri himmel. En barsk, uforanderlig natur hersker, og døden ligger konstant på lur -  ikke et land for små drenge.

Conquistadorenes land 

Det er ingen bestemte stedsangivelser eller tidsangivelser, men det enorme, golde slettelandskab minder om forfatterens hjemegn: Extremadura. Tierra de conquistadores, conquistadorernes land, hvorfra Hernan Cortés og Francisco Pizarro med mange flere brød op fra deres trøstesløse og udsigtsløse skæbne og drog ud til verdens ende efter rigdom og berømmelse.

Det nævnes i teksten, at en automobil dukker op, og at det er noget af et særsyn, så tiden kunne være i begyndelsen af det 20. århundrede. Men netop det, at bilen er en sjælden sensation på disse øde kanter, er med til at understrege det evige, uforanderlige i det menneskefjendske miljø, som er en romanens pointer.

Drengen har få forsyninger med sig og  kollapser  i  delirium i middagsheden. Men en fåmælt og langskægget gedehyrde - den barmhjertige samaritaner - kommer forbi og plejer drengen, til han er rask igen. Drengen slår følge med den tavse mand, drager videre ud i det tørre ruinland, og lærer efterhånden hvad man skal kunne for at begå sig herude.

Men samtidig rider en gruppe af onde mænd egnen tynd i jagten på drengen. Hvorfor kan man selv læse, selvom det nu nok næppe kommer som den store overraskelse.

Skæbnetung symbolik

Romanen er gennemsyret af en katolsk symbolik, der er til at tage og føle på , tilsat en spaghettiwesterns forkærlighed for øde, uendelige landskaber, skæbne og tavse hævnere.

Det lyder egentlig meget godt, men der er altså noget forceret over det, når drengens indre monologer overlæsses med svulstigt symbolsprog som det her:

Han spurgte sig selv, om han til den tid ville være i stand til at tilgive ham. Eller om ilden, der fortærede ham indefra, stadig ville flamme i ham, når han havde krydset den frosne nordpol, de skyggefulde skove og andre ørkner. Måske ville den sårbarhed, der havde sendt ham væk fra det hjem, som Gud havde givet ham, til den tid have fortaget sig.

Spændingen udebliver, synes jeg, da den ufortalte historie, der burde pirre læserens nysgerrighed virker forudsigelig og næsten triviel: Tænk på et gammeldags ærkekatolsk samfund, og hykleri og magtmisbrug er sikkert blandt de første billeder, der rinder læseren i hu.

Flugt er Carrascos debutroman. Den blev i 2013 kåret som som bedste roman af Madrids boghandlere og af El País' læsere, og en filmatisering venter forude.


Flugt af Jesús Carrasco 
154 sider
Oversat af Rigmor Kappel Schmidt
Tiderne Skifter