Andet bind i krimiserien fra Peru om den pligtopfyldende jurist
og opdager Félix Chacaltana.
Som i Rød April (udkommet på dansk hos Forlaget
Turbine) spiller den umiddelbare fortid i Latinamerika en afgørende rolle i romanens
plot, der omhandler kampen mellem højreorienterede militærdiktaturer og venstreorienterede
oprørsbevægelser.
De blodige rædsler udspiller sig, imens verdens øjne er
rettet mod verdensmesterskabet i fodbold i 1978.
VM i terror 1978
I forhold til handlingen i Rød April, er vi seks år tilbage
i tiden. Félix Chacaltana, nys uddannet jurist, arbejder i et støvet retsarkiv og her skærmet fra virkelighedens dunkelheder går dagen med ligegyldige juridiske petitesser,
som ingen anden end han selv lader at interesserer sig for.
Hvad alle andre –
selvfølgelig med undtagelse af den knastørre kiks, Félix Chacaltana, – til
gengæld går op i med liv og sjæl, er det peruvianske landsholds fært ved VM.
Men så sker der noget, da en forsker i sociologi og Félix’
skakmakker bliver fundet myrdet, henrettet på klods hold. Det er op til Felix at optrevle
sandheden bag vennens død.
Derved kommer han uvægerlig på sporet af en hemmelig brigade af
kidnappere og torturbødler med fangearme over der meste af Latinamerika, som,
mens verdens øjne rettes mod verdensmesterskabet, i al hemmelighed udøver deres
i bogstavelige forstand grænseløse forbrydelser.
Der er tale om virkelighedens Operation Condor,
det samarbejde, der inkluderede mord, tortur og udvekslinger af politiske flygtninge,
de højreorienterede regimer imellem.
Alvor, smerte og anstrengt ironi i peruviansk thriller
De enkelte dele i plottet hænger fint sammen med bogens
struktur og den større tematik, ikke ulig de 32 lapper, der indgår i en
klassisk fodbold, som den der pryder forsiden.
Til gengæld trækker det gevaldigt fra at fremstillingen af hovedpersonens
kærlighedskvaler, moderbinding og godtroende patriotisme er så langtrukken,
fjollet og overdrevent karikeret, som det er tilfældet. Det er anstrengende læsning,
synes jeg, og hæmmer den ellers overraskende og velkomponerede finale.
Titlen La Pena Máxima
har en velvalgt dobbelttydighed af noget på engang konkrete og følelsesmæssigt:
det kan betyde straffespark i fodbold, eller det kan direkte oversat betyde: den
største strafudmåling, det vil sige en livstidsdom. Endelig kan det oversættes
til noget i stil med: Den største smerte.
Fortiden kan, som i romanen, både være et indre fængsel, det er overordentligt svært at flygte fra, og et væskende og
smertende sår, stort og med form som et landkort over Latinamerika.
Skriv en kommentar