Anmeldelse: Vientos de intriga af José Calvo Poyato

Historisk spændingsroman om spaniernes kamp mod Napoleons besættelsestropper

El dos de mayo 1808 en Madrid

I Spanien er 2. maj en national mærkedag, hvor spanierne, særligt madridlenerne, mindes deres forfædres heroiske kamp mod den franske besættelsesmagt i år 1808, som blev begyndelsen på La guerra de la independencia.

Uden for Spanien er begivenheden nok først og fremmest kendt gennem Goyas ikoniske billede af franskmændenes nådesløse repressalier mod civilbefolkningen dagen efter, hvor man ser en flagrende jesus-lignende skikkelse klædt i uskyldens farve, der står for at blive henrettet af den mørke, stort set ansigtsløse henrettelsespeloton.

 I Vientos de intriga (da. Intrigevinde) skildrer den spanske historiker og romanforfatter José Calvo Poyato de dramatiske måneder, der ledte op til udbruddet af krigen.

Skandaler og intriger ved det spanske hof

Sagen var den, at i 1807 var det kommet ud til den spanske offentlighed, at der ved det spanske hof udkæmpedes en indædt kamp om magten mellem på den ene side Kong Carlos den 4. hans dronning María Luisa de Parma og på den anden side deres søn Ferdinand den 7. hvis ambitioner havde gjort det skandaleramte hof til en slangerede af konspirationer og intriger.

Sladderen gik, at førsteministeren, den af mange hadede Manuel Godoy, kunne takke dronningen for sin kometagtige karriere fra lavadelig soldat og livvagt til storadmiral og førsteminister. Rygterne om dronningens og førsteministerens skandaløse affære og uværdige excesser var det helt store samtaleemne. Men samtidig med at store dele af befolkningen lod sig underholde eller væmmedes ved denne føljeton af slibrig sladder og dekadent livsførelse, skete der store tinge ude i verden.

¡Fuera gabachos! (Ud med frøæderne!)

Frankrig var igen blevet en stormagt under kejser Napoleon, og det svækkede Spanien valgte rollen som den tjenestevillige lillebror og allieret. Men da en fransk hær på 70.000 mand uanmeldt marcherede ind i Spanien, under foregivende af at ville erobre Portugal, der nægtede at indstille handlen med englænderne, begyndte nervøsiteten at brede sig, for mon ikke også Napoleon ville benytte sig af den indædte strid i den spanske kongefamilie til at skifte Bourbonerne ud med sin egen slægt.

I takt med begivenhedernes eskalering:  den voksende modstand mod franskmændene, mod Godoy og mod den franskvenlige politik, griber Ferdinand den 7. chancen og tvinger sin fader, kongen, til at abdicere.

Midt i denne kaotiske periode, som forfatteren udreder så den bliver forståelig med respekt for de historiske kilder, tilføjes så elementer af fri fantasi taget ud af Dumas’ kappe og kåre-romaner, som for eksempel romanens mystisk broderskab, skjulte forrædere, drab begået i dølgsmål og franske spioner.

Resultat er en let og velsmurt historisk spændingsroman. Personerne er som hos det store franske forbillede typer mere end levende mennesker. Og det er vel først og fremmest de historiske personer, der har interesse. 

Sympatien er ikke overraskende solidt placeret på de spanske oprørers side –skildret som en folkelig rejsning af jævne og gæve kvinder og mænd. Franskmændene er skildret som hovne og respektløse, Napoleon fremstår som en svigagtig strateg, og kongehuset er fysisk såvel som mentalt degenereret; egentlig ganske effektfuld.       


Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.