Anmeldelse: Jomfruen fra Norge af Tore Skeie

Tore Skeies medrivende dokumentariske historiefortælling fra middelalderens Skandinavien læses som var det en roman

Med den hensynsløse beslutsomhed og fanatiske sejrsvilje, der kendetegner en mand, der har alt at tabe, trak han sig langsomt tilbage ind i landet foran den fremrykkende hær, mens hans mænd hastigt red rundt i små grupper og gjorde, hvad Erik havde beordret.
De brændte alt ned til grunden.  

Det lykkedes på fortrinlig vis den norske historiker Tore Skeie at give et på en gang skræmmende og samtidig dybt fascinerende billede af 1300 tallets Norden med fokus på de evigt skiftende alliancer og blodige slag mellem den norske, den svenske og den danske konge.

Elendighedens århundrede

1300 tallet er med rette blevet kaldt elendighedens århundrede for dets hungersnød, klimaændringer, pestudbrud og den dybe religiøse krise, som opstår med Pavens ydmygende fangeskab i Avignon. Dertil kommer uro og krige uden ende som hundredårskrigen mellem England og Frankrig.

Men også i Norden hersker ufred: den dominerende stormagt Danmark er en kolos på lerfødder; kongemord følger kongemord og stridende fraktioner kæmper indædt om tronen. I Norge sidder kong Håkon den 5. og er slemt tilfreds med udviklingen.

Norge og Danmark, der tidligere var allierede, er blevet fjender efter at kong Magnus af Norge med magt tiltvang sig den danske kongedatter, den nuværende mor til kong Håkon. Denne Håkon ønsker nu at udnytte borgerkrigen i Danmark til egen vinding, så han kan vinde moderens dansk arvegods og jord tilbage.

Men for at kunne true den mægtige danske konge, Erik Menved, må Håkon finde en stærk allieret. Han finder ham i Sverige i skikkelse af den svenske hertug Erik Magnusson, der ingenlunde er tilfreds med at spille andenviolin for sin storebror, Kong Birger af Sverige.

De svenske stormænd, der hidtil koncentreret deres ekspansion mod øst, er blevet godt og grundigt slået og fortrængt af den gryende stormagt af russere. Derfor retter de svenske stormænd nu deres begærlige øjne mod bytte i vest.

Voldskultur, brudte løfter og den mest skræmmende mand i Norden

Nu begynder en særdeles dramatiske periode i nordisk historie, hvor blodige slag og skiftende alliancer hele tiden rykker rundt på styrkeforholdet mellem de tre kongeriger. For sent går det op for den sejrsikre norske konge, at hertug Erik, der forstår at iscenesætte sig selv som den perfekte ridder, er en mand af en særlig støbning med himmelstræbende ambitioner og sin helt egen dagsorden.

Hertug Erik af Sverig beskrives af forfatteren: ”som den mest skræmmende af de dominerende skikkelser i Norden i 1300 tallet”, og det siger ikke så lidt, når man tager samtidens nordiske herskere med i betragtning! 

Hertug Erik var skånselsløs, fræk og havde enorm politisk tæft. Om og om igen bryder han de aftaler, han har underskrevet, og det lykkedes ham helt naturstridigt at slipper godt fra det.

Ridderkulturen, som han inkarnerede for mange i samtiden var præget af høviske idealer tilpasset unge overklassemænds livsglade tilbøjeligheder:  den var dannet, forfængelig og voldelig in extremis. Som Tore Skeie pointerer, så var der ingen, der udgjorde så stor en trussel mod samfundsordenen som netop ridderen.

Alliancer og den territorial kontrol kom i stand via fyrstelige ægteskaber, hvor kongedøtrene afsættes i den retning de politiske vinde nu måtte blæse. 

Gennem beretningen om kongernes kamp får vi også et indblik i middelaldersamfundet med de fastlåste feudale skel, der sammen med den manglende mulighed for at fastslå folks identitet kunne friste enkelte lykkeriddere til ligefrem at udgive sig for at være kongelige, som bogen også giver et rystende eksempel på. 

Engageret middelalderfortælling

Middelaldersamfundet var et på mange måder nådesløst samfund, hvor almindelige menneskers liv ikke regnedes for noget, hvor uvished herskede og plyndrende lejesoldater pludseligt kunne dukke op af det blå, slagte alt omkring sig og forvandle gård og afgrøder til bunker af kold aske.

Tore Skeies fremstilling er engageret og fermt bygget op, således at de tavse historiske kilder bliver forvandlet til en historisk cliffhanger om Nordens fremtid set fra begyndelsen af 1300 tallet.

Tore Skeie kan med sit levende sprog og litterære greb minde om vores Tom Buk Swienty eller om den ligeså velskrivne norsk historieformidler Karsten Alnæs.   

Jomfruen af Norge af Tore Skeie.
På danske ved Morten Visby.
317 sider. Gads Forlag




Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.