Krimimessen 2014: Interview med Lene Kaaberbøl

Interview med Lene Kaaberbøl. Krimimessen 2014.
Af: Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm
Med duggede briller og regnfugtigt tøj, tog vi macheten over skulderen og fulgte med Lene Kaaberbøl ind i skrivejunglen. Ekspeditionen gjorde os klogere på, hvordan hun skriver sine romaner, hvordan hun arbejder med historie (og historier), om der findes en lille ø i farvandet omkring Sark, hvor der ligger bestsellerplots begravet, og om der er forskel på at skrive til børn og voksne.

Benspænd er fantastiske
Det blev hurtigt klart, at skrivejunglen er fyldt med snubletråde, slyngplanter og omveje, der kan gøre det vanskeligt for en forfatter at komme frem. Lene Kaaberbøl hilser forhindringerne velkommen og afslørede, at hun i Skammerserien endda lavede sit eget sproglige benspænd. Hun gav sig den udfordring, at der i bøgerne ikke måtte forekomme ord af latinsk oprindelse. Grunden var, at hun ville holde stemningen og sprogtonen i et mere nordisk, skandinavisk leje. I praksis betød det, at ’diskussion’ blev til ’skænderi’ og ’information’ blev til ’oplysninger’.

"Kalder helikopteren!"
Selvom Lene Kaaberbøl befinder sig bedst nede i skrivejunglen, der hvor handlingen sker, og hvor man kan sanse lyde og lugte, og man ikke kan se længere end et par meter frem, understreger hun alligevel vigtigheden af at have i det mindste radiokontakt til ’helikopteren’, når hun former sin historie. Hvis man glemmer overblikket og retningen, risikerer man at støde på forhindringer, som gør at man må skrive om, skære fra eller gå tilbage ad den sti, man var kommet. Når Kaaberbøl skriver sammen med Friis, bruger de den første lange planlægning i helikopteren. Det er de nødt til, når de er to forfattere på samme bog. De må vide, hvilken rute historien skal følge, før de kommer ned i materien og kan give efter for skrivekløen.

En krog i læseren
Som erfaren forfatter ved Lene Kaaberbøl, hvordan hun skal fastholde læserens interesse. ’Jeg ved, hvordan jeg sætter en krog i de unge, og den plejer også at virke meget godt på voksne,’ fortæller Kaaberbøl. Forskellen ligger ikke i måden at skrive på eller i opbygningen af plottet, selvom hun ved, at den voksne læser er mere tålmodig, og at hun derfor som forfatter kan tillade sig flere detaljer, før plottet tager fart. Den store forskel drejer sig om, hvilke temaer hun kan behandle.

Lene Kaaberbøl 2014. Foto: Lene Dybdahl.
Børnebøger er vigtige
Kaaberbøl er flere gange blevet mødt med den holdning, at hendes voksenbøger er vigtigere end børnebøgerne, og hun er i samme forbindelse ofte blevet spurgt, om hun har tænkt sig at droppe børnelitteraturen, nu hvor hun har fået succes med ’rigtige’ bøger til voksne. ’Med en krimi kan man give en voksen en god oplevelse i en weekend, eller hvor lang tid, det nu tager at læse den, men en børnebog kan være den læseoplevelse, der sætter gang i et barns læselyst. Og dermed har den bog formået ikke kun at underholde, men at forandre det menneskes liv.’ Derfor mener Kaaberbøl, at det stadig er vigtigt at skrive børnebøger, hvilket vi på Kultur-cafeen kun kan være enige i. Kaaberbøl betragter i øvrigt sit forfatterskab som et full-service-foretagende; der skal være en Kaaberbøl-bog til alle livssituationer fra vugge til grav.   

Bestseller Island
Der findes desværre ikke en hemmelig ø i farvandet omkring Sark, hvor Lene Kaaberbøl roer ud og graver sine fantastiske historier op, men der er faktisk en gammel sølvmine … (Ssh! Sig det ikke til nogen).
For Kaaberbøl er det at skrive historier et livsprojekt, og man kan fornemme hendes glæde ved at skrive og fortælle, når man beder hende gå detaljer med forfatterhåndværket. Ideerne kan komme i skikkelse af personer, hvis historie hun gerne vil fortælle, eller som stærke visuelle billeder på nethinden. Når de opstår, begynder et enormt forarbejde med research, før historien bliver til.

Tro mod Historien
Det tager Lene Kaaberbøl cirka et års arbejde at researche til en historisk roman som f.eks. Kadaverdoktoren. Hun bestræber sig på at være tro mod Historien i den forstand, at hun ikke laver belejlige anakronismer, hvis hun kommer i knibe. I Kadaverdoktoren brækker Madeleines far eksempelvis benet, og Kaaberbøl måtte så undersøge, om gipsbandagen var opfundet på det tidspunkt, hvor historien finder sted. Det var den, men det var en helt ny metode.

Det arbejder Kaaberbøl på nu
Lene Kaaberbøl skriver i øjeblikket på den sidste bog i Vildheks-serien, og hun er ved at lave research til det sidste bind i Kadaverdoktoren-serien, som kommer til at hedde Blodets Gåde. Vi glæder os til at læse begge!
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.