Fremragende argentinsk krimi noir. Fortiden er et mørkt, mareridtsagtigt
landskab fuld af frygt, smerte og savn i Ernesto Mallos første to romaner i sin
krimi-trilogi fra tiden under og efter militærdiktaturet i slutningen af
1970erne.
’… la suerte es una puta que muchas veces se
acuesta con otro.’
(Heldet
er en luder, som ofte går i seng med en anden.)
Blodigt mørke
Det er mørkt og vinterligt i Buenos Aires tomme gader, hvor regnen
siler og udgangsforbuddet holder de fleste af byens indbyggere, los porteños, hjemme med øre på stilke
og øjne forsigtigt tittende ud af de lukkede persienner i ængstelse for
militærets dødspatruljer, diktaturets selvtægtmænd og vilkårlig ransagning og
justits.
Eller måske lurer oprørerne derude blandt nattens andre ildevarslede
lyde...
Militærdiktaturet i slutningen af 1970erne danner det dystre
bagtæppe for handlingen i den første roman. Her får den hæderlige politiefterforsker
Venancio Ismael Lascano til opgave at efterforske en sag, hvor to lig efterladt
ved flodens bred pludseligt bliver til tre.
Historien om det
tredje lig
De to første lig bærer åbenlyst dødspatruljernes signatur,
men det tredje lig, en ældre mand af jødisk afstamning viser det sig, skiller
sig ud både ved alder, baggrund og måden, hvorpå han er blevet likvideret.
Lascano, der befinder sig i en tilstand af illusionsløs
depression efter at have mistet sin kone, kan ikke på trods af velmenende
henstillinger henlægge sagen. Han må grave videre – det er begrundet, men
sjældent kærligt ment, at kollegaer kalder ham ’el perro’, hunden.
Ved at bore dybere i sagens rette sammenhæng kommer Lascano til
at træde endog meget højt placerede militærfolk over tæerne, og det gør man
ikke ustraffet, når de magtfuldkomne officerer sidder på tronen, og få vil turde
protestere over en død mand fra eller til.
Ved et tilfælde havner Eva, en jagtet oprører fra en af guerillacellerne, under Lascanos beskyttelse. Og så er der en ting mere at være bekymret for.
I mens oprulles historien bag drabet på den jødiske mand, og det er en ildelugtende sag fuld af svig, korruption, misundelse og begær fra
en dekadent overklasse, der ikke ved egne midler kan finansiere et svimlende overforbrug.
Skiftende synsvinkler
Historien bliver fortalt fra forskellige synsvinkler med
skiftende fortællere: Lascano, hans ven retsmedicineren Fuseli, guerillapigen
Eva, en jødisk forretningsmand undsluppet fra Auschwitz, repræsentanter fra den
forfaldne overklasse og endelig den højreorienterede major Giribaldi og dennes
kone, der ikke selv kan blive med barn. Derfor ’skaffer’hendes mand hende en
nyfødt baby taget fra en af de gravide fanger, der efter fødslen sikkert er
blevet likvideret.
Plottet er velkomponeret og medrivende, kompositionen stram
og personerne fremstår troværdige og meget menneskelige i både smerte som
dårskab.
På lidt over to hundrede sider
lykkedes det at give et intenst portræt af det korrupte argentinske samfunds mange
lag under militærjuntaen og ’Den beskidte krig’.
Kampen om tronen
I bind to, El policía descalzo del Plaza San Martín, er Lascano
er rekonvalescent på et hemmeligt sted efter at være blevet skudt i slutningen
af foregående bog.
Den nye politichef, der ikke selv er helt fin i kanten, forsøger at overbevise en modstræbende Lascano om, at han skal genindtræde i politistyrken. Men sådan kommer det ikke til at gå, for politichefen bliver myrdet af et kartel af korrupte, narkohandlende betjente, kendt som los apóstoles (apostlene!).
Denne ønsker blot at kunne
forlade landet for at genfinde Eva, der forsvandt i slutningen af forrige
roman, mens han lå døende på gaden. Men for at kunne rejse er Lascano nødt til
at skaffe pengene tilbage fra et mislykket bankrøveri, hvor kun den aldrende
vaneforbryder Miranda undslap.
Ændre for at bevare
Miranda er en gammel kending af Lascano, men til trods for at de står på hver side af loven, nærer jæger og bytte en form for gensidig
sympati, fordi de genkender sig selv i den anden: den knækkede mænd med den
bedste tid bag sig, godt nok trevlet i kanten, men utilpas ved det skruppelløse
samfund, der omgiver ham, hvor demokrati godt nok udadtil har afløst diktatur,
men hvor de samme benhårde mænd og de samme grådige betjente fortsat skalter og
valter med andres liv, som det behager dem.
![]() |
Ernesto Mallo, f. 1948. Forfatter, journalist og dramaturg med en fortid på den revolutionære venstrefløj |
Det er nogle grufulde historier kun strejfvis opløftet af
nogle fås menneskelighed og retfærdighedssans.
Bøgerne er også oversat til engelsk med titlerne Needle in a Haystack og Sweet Money, og de kan varmt anbefales, ikke mindst til fans af hårdkogte krimier med historisk baggrund og moralsk
kompleksitet a la Philip Kerrs Berlin Noir-serie.
’Los hombres te han hecho mal’ er sidste del i trilogien.
Skriv en kommentar