Morsom, rørende og meget fintfølende fremstilling af
teenagelivets vildveje og voksenlivets mange mysterier, som de åbenbare sig for
en introvert og hyper-følsom teenager.
Tilskuer til sit eget
liv
Charlie lever et liv på sidelinjen, adskilt fra andre
mennesker af sin nysgerrige undren og konstante grublen.
Da bogen tager sin
begyndelse, oprinder den dag, Charlie så længe har gruet for: han skal nu begynde
i high school.
Hvad vil der dog ske, når han, den intelligente, men åh så generte
og kejtede dreng, må forlade sin trygge boble og kaste sig ud i teenagelivets forvirrede
og farlige verden af kronisk usikkerhed, selvhævdelse, kærlighed, ensomhed,
alkohol, stoffer og sex?
Hvad går det alt sammen
ud på?
Det kan man finde ud af ved at læse den lille bog, der er
udformet som Charlies åbenhjertige breve stilet til læseren. Her forties intet.
Alle pinagtighederne, alle fejltrinene og misforståelserne lægges frem, for
Charlie er en uforstilt natur og en opmærksom betragter af sig selv og sine
omgivelser. Allermest ønsker at finde ud af, hvad pokker det alt sammen går ud på?
Hvad forventes der af ham, og hvorfor opfører han og menneskene omkring ham sig, som de
gør?
Gennem Charlies undrende blik ser vi familien og dens
medlemmers faste roller, mønstre og de underforståede fortielser; vi får øje på
teenagelivets forbandelser og frisættelse i form af spirende forelskelse,
venskaber og oprørstrang, men også belastende og krampagtige selviscenesættelser
og ubønhørlige krav om at være unik, frembrusende og misundelsesværdig.
Morsom og
tankevækkende
Det giver anledning til ikke så få morsomme scener, at den højtbegavede
Charlie på det sociale, mellemmenneskeligefelt er så uskyldsren og naiv, som han er, men at han samtidig
har en meget stærk fornemmelse for, hvad man egentlig, sådan dybest set, burde sige, når alle hæmmende normer og konventioner er lagt bort.
Gradvist finder ud
af, at også dybt begravede minder, fortiede familiedramaer og tragiske
skæbner spiller deres rolle i Charlies fortælling og i hans undertiden meget besynderlige
opførsel.
Af en opmærksom engelsklærer får Charlie i opdrag ved siden
af at læse en række skønlitterære værker, der kommer til at virke som en art terapi og spejl
for Charlie, når han prøver at forstå, hvorfor han dog er så sær og
tilsyneladende så meget anderledes end alle andre.
Det er en meget følelsesladet, men ikke sentimental roman, fyldt
med refleksioner over kærlighedens kommen og gåen, forandringens gådefulde
natur, og livets mange forunderlige mysterier, sådan som de tager sig ud for en
sensibel og sympatisk 15 årig med vidåbne øjne.
Bogen er udkommet på Forlaget Ordenes By, og det er forlagsredaktøren selv, Paul Mcneice, der har stået for den aldeles lydefri oversættelse.
Bogen er udkommet på Forlaget Ordenes By, og det er forlagsredaktøren selv, Paul Mcneice, der har stået for den aldeles lydefri oversættelse.
2 Kommentarer
Hvem har oversat den?
BalasHej Ulla oversætter ;-)
BalasTak for påmindelsen. Oversættelsen og oversætteren fortjener et par velfortjente ord med på vejen, og det har han og den nu nu fået :-)