Med den store mængde af krimier og spændingsromaner, der
udkommer hvert år, kan det være svært at danne sig et overblik over, hvilke
titler, der fortjener en plads på læselisten, og hvilke man sagtens kan springe
over.
Når jeg søger inspiration til kvalitetskrimier, er disse tre
opslagsværker mine faste guider til såvel de nutidige som de klassiske krimier,
der selv med nogle år på bagen leverer en høj kvalitetsmæssig standard. De tre
bøger, jeg her vil omtale, giver også en dybere indføring i kriminallitteraturens
historie og udvikling.
![]() |
Forbrydelsens elementer af Karsten Wind Meyhoff |
Forbrydelsens
elementer – kriminallitteraturens historie fra Poe til Ellroy af Karsten Wind
Meyhoff
Dette er en meget indbydende bog, som jeg meget ofte tager
ned fra reolen og bladrer i. Bogen giver et rigtig fint overblik over krimiens
historie, dens udvikling, former og mange forskellige undergenre: den klassiske
krimi, den hårdkogte amerikanske krimi, politikrimien, den historiske krimi,
spionromanen med videre.
Man kan læse om de største og mest betydningsfulde forfatterskaber. Og så er bogen udstyret med et fint lille krimileksikon, hvor man kan slå op og læse om for eksempel: Nouvelle vague, Pulpmagasin, Detektiven, eller læse om Byens betydning for kriminallitteraturen.
Man kan læse om de største og mest betydningsfulde forfatterskaber. Og så er bogen udstyret med et fint lille krimileksikon, hvor man kan slå op og læse om for eksempel: Nouvelle vague, Pulpmagasin, Detektiven, eller læse om Byens betydning for kriminallitteraturen.
Bogen er rigt illustreret med forfatterfotos, skitser og bogcovers,
og det bærer alt sammen præg af at være lavet con amore. Vigtigst af alt
er der rigtig mange gode forslag til nye læseoplevelser, og mulighed for at stifte bekendtskab med i dag mindre kendte krimiforfattere, der måske ikke
helt får den opmærksomhed, som deres bøger fortjener. Meget underholdende og vidende. Det er min
klare favorit blandt de tre bøger om krimier.
Verdens bedste
krimier af Bo Tao Michaëlis (udvidet og opdateret udgave)
![]() |
Verdens bedste krimier af Bo Tao Michaëlis |
’Nogle mener, at det at læse krimier er nyttesløs
tidsfordriv og underlødig underholdning. Det er en mening, men så går man
faktisk glip af megen god litteratur, af og til det bedste af det bedste. Og
igen er det nødvendigt at opdele og udskille i diverse genrer?
Jeg synes dybest set, at det er idiotisk, for slavisk og rigidt at sætte litteratur i kasse og bås. Mange gange blot en snobbet opdeling, der vitterlig bare afspejler små ånders bigotte og kategoriske kunstsyn og kapriciøse accentuering af en selvforståelse om at have lugtet lunten for evigt til lødig litteratur. Og den handler i hvert fald ikke om mord og pludselig død. ’
Jeg synes dybest set, at det er idiotisk, for slavisk og rigidt at sætte litteratur i kasse og bås. Mange gange blot en snobbet opdeling, der vitterlig bare afspejler små ånders bigotte og kategoriske kunstsyn og kapriciøse accentuering af en selvforståelse om at have lugtet lunten for evigt til lødig litteratur. Og den handler i hvert fald ikke om mord og pludselig død. ’
En anden sted at begynde kunne være krimikender Bo Tao
Michaëlis’ bud på de 40 bedste krimier, der er nogensinde er skrevet. Bogen er ifølge
forfatteren selv: ’Til dem, der mener at livet er for kort til dårlige krimier
eller bare gerne vil vide mere om genrens forgreninger og udvikling … ’
Bo Tao
har en meget enkel definition på, hvad der er bestemmende for, om noget kan
betegnes som en krimi: En krimi er en ’ litterær konstruktion, hvor historiens
forbrydelse(r) overvejende determinerer dens persons gøren og laden.’ Dette
medfører så, at Bo Tao noget uortodokst medtager værker, som ikke traditionelt
bliver betragtet som krimier: Ødipus Rex af Sofokles, Jagtselskabet af Anton
Tjekhov og Alt hvad jeg er af Anna Funder indgår blandt mere rendyrkede krimier
i Bo Taos bud på en krimikanon.
Man kan sikkert diskutere mange af hans valg og fravalg – at
romanen Skyggen skulle være Robert Harris’ bedste, tror jeg, som Niels Lillelund
skrev i JP’s anmeldelse af bogen, er et knæfald mere for det politiske korrekte
end for det kvalitetsmæssige indhold. Harris har da skrevet andre langt bedre
og mere betydningsfulde spændingsromaner som for eksempel den kontrafaktiske
klassiker Fædrelandet, Enigma eller Pompeji.
Det bedste ved bogen er, at Bo Tao
er såvel en fremragende og engageret læser som en underholdende formidler, og derfor
giver hans korte analyser af romanerne og deres betydning læseren lyst til selv
at læse de omtalte værker.
![]() |
Mord til tiden af Gunhild Agger |
Mord til tiden.
Forbrydelse, historie og mediekultur af Gunhild Agger
Denne tredje bog adskiller sig fra de to foregående ved at
have en mere videnskabelig, akademisk tilgang til emnet, og det afspejles også
i bogen, som ikke umiddelbart er nær så tilgængelig som de to førnævnte.
Det bør dog ikke afholde interesserede fra at give sig i kast med bogen, der er meget interessant, velargumenteret og som byder på nogle fremragende analytiske gennemgange af krimiromaner som Jo Nesbøs Rødhals, Camilla Läckbergs Tyskerungen, Jussi Adler Olsens Journal 64, Maria Hellebergs Druknehuset, og af film og tv-serier som den svenske Anno 1790, Edderkoppen og Flammen og citronen blandt flere.
Det bør dog ikke afholde interesserede fra at give sig i kast med bogen, der er meget interessant, velargumenteret og som byder på nogle fremragende analytiske gennemgange af krimiromaner som Jo Nesbøs Rødhals, Camilla Läckbergs Tyskerungen, Jussi Adler Olsens Journal 64, Maria Hellebergs Druknehuset, og af film og tv-serier som den svenske Anno 1790, Edderkoppen og Flammen og citronen blandt flere.
Som det fremgår er det den historiske krimi og dens store appel til stadigt flere læsere og seere, Agger har fokus på i sin bog; vores fascination af historiske mord og af fortiden som et spejl for vore dages moral og identitet.
Mord til tiden er spændende at læse i, ikke fordi den så
meget giver anbefalinger til nye læseoplevelser, men fordi den belyser, hvad
der sker, når historien formidles gennem krimigenren. Det handler om
historiebrug, forholdet mellem fakta og fiktion og mediekulturens brug af
historien; hvad er det for en fortolkning af fortiden, og hvad er det for
glemte eller fortrængte hændelser, som den historiske krimigenre vil formidle og
accentuere? Og hvilke retoriske, æstetiske greb benytter den sig af for at
lykkedes?
Da jeg holder af såvel
historie, krimier som ikke mindst historiske krimier, er det en både meget
oplysende som vedkommende bog, der gør en klogere på krimigenrens brug af og
formidling af fortiden.
4 Kommentarer
Som supplement til dit indlæg vil jeg anbefale Gavin Lamberts Afgrundens Rand, dansk udgave fra 1991 med forord og efterskrift af Bo Tao Michaëlis. Bogen er en indføring i 8 af kriminallitteraturens førende forfatterskaber samt John le Carré.
BalasBogen kan fås antikvarisk. Mvh Palle
Hej Palle. Tak for din anbefaling. Jeg havde ikke hørt om bogen før, men det lyser som en meget interessant titel. Mvh jens Henrik.
Balas