
Tæsk, knæk og
langskæggede tosser
Der bliver ikke lagt fingre imellem i digtene, og fra første
linje er det lige på og hårdt – i bogstavelig forstand: Fem børn på række og en far med en kølle/flergræderi og en pøl af pis.
Så er scenen sat for en historie om digterjegets opvækst og gradvise indsigt i
det betændte indvandremiljø, konkret i den århusianske ghetto, Gellerup.
Yahyas
historie er, skal man tro digtene og digteren, eksemplariske i betydningen helt
normal: Faderens afstumpede vold, moderens passivitet og det kriminelle miljø
er ghettoens opskrift på en forhærdet forbrydersjæl, der vil udfordre og skide
på enhver form for autoritet, han møder på sin udstukne vej mod anbringelse,
tvangsfjernelse, fængslinger og så videre.
Opgøret og
tilbagefaldene
Modsat de andre kriminelle udlændinge, han hænger ud med
(inklusiv brødre og fætre!), finder Yahan heldigvis ud af, at han har et talent
for at skrive og en glubende interesse i at læse – Knudsgårds (selv)udleverende
selvbiografier rammer ham som et slag med en hammer: der er et ægte, vigtigt og
vedkommende opgør på spil i nordmandens bøger. Men den begyndende litterære
anderkendelse får ikke Yahyas trodsige kriminelle og selvdestruktive side til
at forsvinde.
Jeg læste digtene ud i et stræk, fordi den særegne stemme,
historiens drive og den fundamentalt spændende og vedkommende historie holder
en grebet hele vejen igennem. Det bliver yderst interessant at følge, om Yahya har flere historier
at fortælle med samme intensitet og overbevisning.
Her et link til Yayhas nyeste digt om overfaldet på Hovedbanegården i mandags:
2 Kommentarer
Eg har akkurat lese denne sjølv, og eg trur det er det sterkaste eg har lese på mange år. Takk for lenka til det nye diktet - det hadde eg ikkje oppdaga viss ikkje eg hadde sett det her.
BalasVelbekomme og tak for din kommentar. Jeg er helt enig, det er en på alle måder særdeles stærk læseoplevelse.
Balas