Anmeldelse: Blindebuk af Arne Dahl

Bind 3 i Opcop-serien. Blindebuk er en meget ambitiøs og velformuleret krimi med et veldrejet plot og et stort persongalleri. Da først handlingen sættes i gang, går det vilde ridt gennem Europa i jagten på den organiserede kriminalitet.

Men Opcop’erne er blevet lidt for runde og polerede, og de første cirka 70 sider er for megen klichefyld: de politiske korrekte floskler flyder fra EU og bliver skyllet ned med dyr rødvin, cognac og selvsmagende enstemmighed. Der mangler den vanlige ironiske distance. Jeg savner altså lidt pølsemanden, Viggo Norlander, i dette pæne EU-selskab.

Et sygt Europa
Det er ikke så lidt Opcop-gruppen, Europols operative gruppe denne gang skal stille op mod, for den kriminalitet, de forsøger at bekæmpe, er først og fremmest symptom på et sygt Europa, et Europa styret af ny-liberale mørkemænd med junglekapitalisme på dagsordenen, hvor tidens nye toner lyder, at enhver er sig selv nærmest, mens almindelig anstændighed og omsorg for de svage helt er gået fløjten.

Den liga af forbrydere, som Opcop-gruppen overvåger, bedriver noget så modbydeligt som menneskehandel med romatiggere! Så nedrig og menneskefjendsk er det altså blevet. Men heldigvis er der stadig nogle få ukorrumperede humanistiske sjæle, der holder den moralske fane endog meget højt, og som sætter alt ind på at bremse den uhæmmede kapitalisme, den middelalderlige nationalisme og den tankeløse klimaforurening.

De rigtige meninger
En af dem er den franske miljøkommissær med det sigende efternavn Marianne Barrière. En politiker som de to turtelduer og Opcop-betjente, Paul Hjelm og Kerstin Holm, ikke kan andet end beundrer dybt for hendes visioner om en europæisk fremtid med bæredygtig energi.

Men lige som benævnte kommissær skal til at fremsætte lovforslaget i Europakommissionen, bliver hun udsat for særdeles grov afpresning.  Der er store interesser på spil, og Opcop-gruppens efterforskningsarbejde sender dem vidt omkring: til EU-sæderne Haag og Amsterdam, men også til et moderne stockholmsk blodbad, til danske Ebeltoft og til Homers fødeø, Chios, hvor den pensionerede Gunnar Nyberg fordriver tiden som forfatter.  

En blind mand, Homer og ligeværd mellem kønnene
Som altid hos Dahl er der mange handlingstråde, der skal føres sammen, for at plottet kan gå op. Og uden at sige for meget spiller blandt andre en interessant dagbog, en gådefuld blind mand og Homers Iliaden væsentlige roller. 
Arne Dahl mestrer kunsten at skabe suspense og cliffhangers så spændingen gradvis intensiveres og de litterære ambitioner er som altid store.

Det, der halter denne gang, er som sagt fremstillingen af efterforskerne. Jeg savner mere konflikt, drama og flertydighed. Det er temmelig uinteressant at høre om deres kedelige anstændighed og helt igennem ligeværd mellem kønnene med et kvantum korrekt sex mellem forstående ægtefæller.

Men til trods for disse anfald af ærgerlig politiske korrekthed, så er der altså god gedigen underholdning og spænding at hente i de næsten 500 sider.   


Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.