Den stammende spion
Kim Philby flygtede til Sovjetunionen i 1963 efter han og
fire andre medlemmer af Secret Service var blevet afsløret som dobbeltagenter for
KGB. De blev siden kendt som 'Cambrigde Five'. Siden da har mysteriet om den privilegerede
Cambrigdeuddannede Kim Philby inspireret store spionforfattere som John Le
Carré, Graham Green og Charles Cumming.
Amerikanske Robert Littell følger i samme spor, men kommer
med en alternativ og overraskende tolkning af, hvad der i virkeligheden førte
til Kim Philbys landsforræderi. Den skal selvfølgelig ikke afsløres her, men det
er den gradvise afsløring og endelige åbenbaring, som driver romanens plot frem.
Romanen er struktureret som en række interview med mennesker,
der har mødt og kendt Philby – hvis nogen da i virkeligheden har det – i de
unge år efter universitetet: Philbys venner, forskellige kærester og sovjetiske
og engelske føringsofficerer, alt sammen i en navnløs interviewers søgen efter
sandheden om, hvor Philbys loyalitet i virkeligheden lå.
Mennesket og gåden
Og for hver fortæller får vi nye og indimellem modstridende
informationer om denne fascinerende mand. For én fremstår han som en mand i det
forkerte århundrede. En klassisk engelsk intellektuel med den forskel at han er
glødende kommunist. Han beskrives som idealistisk, naiv, blufærdig, lidt
forhutlet måske, men også med en kronisk dårlig samvittighed over for sin egen privilegerede
klassebaggrund og med et gevaldigt kompleks i forhold til sin verdensmand af en
handlekraftig far, der tårner sig op som en mægtig skygge for den kejtede
yngling; for en anden derimod fremstår han i erindringen som noget af en lapset
charmør med styr på både damerne og drinksene.
Indirekte får vi indblik i såvel den engelske
efterretningstjeneste som især det sovjetiske NKVD, og da Stalins terror og udrensninger
tager fart, og revolutionen på grusom vis æder sine egne børn, får sin egen
dynamik og breder sig til selv sikkerhedsapparatet og kontraspionagen, bliver
også Philbys loyalitet mod USSR draget i tvivl. Denne uhyggelige sky af
paranoia, mistro og indbildte komplotter, der sænker sig ned over Stalins
Sovjet, gør det ikke nemmere at skelne ven fra fjende.
Men frygt ej, brikkerne skal nok falde på plads i Littells
fiktive bud på en løsning, der, som man kan læse i efterordet, ikke er grebet
ud af luften. Det er en intelligent og
overbevisende spionroman, hvor personkarakteristik, tidsbillede, motiver og indkredsning
af gåden Philby er det væsentlige. Meget i stil med John Le Carré.
2 Kommentarer
Unge Philby kom til mit bibliotek fra bogbinderen i dag - og er straks lånt med din anmeldelse i baghovedet.
BalasJamen så får vi jo at se, om vi er enige om den sag ;-)
BalasGod læselyst.