Det bliver en spændingsfyldt, mørk, blodig og apokalyptisk
rejse til verdens ende.
”Så roede de videre. Forbi lavvandet laguner, som strakte
sig som tarme ud fra floden, mens krokodiller langsomt gled gennem
sumpvegetationen. Deres takkede haler svirpede gennem det grønne skum, skoven
tårnede sig op over vandet, og luften flimrede, som over en glødehøj. ”Mærkeligt
land” sagde en af mændene fra Saksland.
For var det ikke det, det var? Et land så mægtigt, at de
ikke kunne andet end at ryste på hovedet og tankefuldt glo ud på det og undres
over, at det fandtes, og fantasere over, hvad det ellers skjulte. ”
Episk sus i
vikingesejlet
Det er næsten ikke til at forstå, at romanen er forfatterens
debut. Den er skrevet med stor sikkerhed, sproglig spændstighed og en
imponerende viden om ikke bare vikingernes verden, de gamle guder og sagaerne,
men afslører også et indgående kendskab til araberne, romerne og de afrikanske
stammer.
Bogen har et stort persongalleri som Kvæven overbevisende styrer, og plottet er besnærende. Det er lidt som at læse de gamle islandske sagaer og
sagn om Thor, Balder og Fenrisulven og så tilsætte Cormac McCarthys Blodets
Meridian og Joseph Conrads Mørkets hjerte.
De nådesløse
Bogen tager sin begyndelse i Rom i 1010, hvor det mægtige
vikingeskib, Havjærven ligger for havn med sin frygtindgydende besætning af hærdede
kæmper fra det kolde nord. Men vreden ulmer hos mændene, der er utilfredse
med det pauvre udbytte af toget, som foreløbigt kun har budt på lidt tilfældig
hærgen og umandig handel.
Så en dag dukker den lyse Ulfr med de skræmmende, isfarvede
øjne op om bord på skibet og foreslår på udfordrende vis besætningen, at de
skal følge ham og sejle mod en ny og ukendt verden, hvor ingen hvid mand har
været før: Blåland (det sorte Afrika). Ulfr har nemlig fået fat i et ældgammelt
fønikisk kort, der viser vej til guld i rigt mål.
Med rå vold og ren dødsforagt lykkedes det Ulfr at
overbevise den guldtørstige besætning om at stævne ud
mod det ukendte. Turen går først til Serkland (det arabiske Spanien) inden
kursen bliver sat mod Blåland, hvor sære dyr og en brændende sol kræver deres, mens
blåmænd i stort antal gøre sig rede til at drage i krig mod de bistre, rødskæggede
kæmper.
Sproglig spændstighed
og fremmedartet atmosfære
Men spørgsmålet melder sig efterhånden om Ulfrs formål med
toget måske er et helt andet end blot at få fyldt lommerne med afrikansk guld,
og hvad mon ligger bag den skræmmende kendsgerning, at vikingerne på uforklarlig
vis hver måned mister en mand i deres midte? Hvem er det egentlig, der fletter
skæbnetrådene i det afsvedne, ugæstfri landskab?
Plottet vil måske for nogle lyde vel kulørt, men det er det
faktisk ikke. Det er derimod fremstillet med fornem troværdighed, atmosfære og en
meget intens livagtighed, som for eksempel da en af de opsætsige nordboer
udfordrer Ulfrs autoritet og derfor som straf med knust strubehoved må krydse
den grumsede flod om natten, for at bevise sin loyalitet, mens grønne
drager med gule øjne glider lydløst gennem vandet tæt omkring ham.
Man mærker at vikingernes verdensbillede er truede af Hvide
Krists indtog i mange af deres hjemlande, men disse kampvante mænd holder
stædigt fast i deres gamle guder og den gamle verdens moral og æreskodeks, om
så horisonten er blodrød og fyld med varsler om bål og brand og et kommende ragnarok.
Det er saftsusme en god historisk roman, Tore Kvæven har
skrevet. Efter sigende har han arbejdet på bogen i ti år,og heldigvis for ham
og for læseren har alle anstrengelserne båret frugt. Jeg håber så inderligt, at Kvæven vil skrive
flere bøger af samme kaliber som denne. De varmeste anbefalinger.
PS: En lille ting, der ærgrer mig, er den danske forside. Den
er sammenlignet med den norske og med historiens fængslende drama for afdæmpet og anonym. Sammenlign selv.
 |
| Den norske originaludgave af Hård er mit lands lov |
Skriv en kommentar