Men det er selvfølgelig ikke så ligetil, når
byen befolkes af soldater, svindlere, flygtninge, usle profitmagere,
dobbeltagenter og en smuk kvinde med mange hemmeligheder.
’ Dette er historien om en kvinde og en by. Jeg så byen
først, fik nogle glimt af den på lang afstand, mens den glitterede som det nye
Jerusalem i aftensolens sidste stråler. Det var søndag den 2. august 1778.’
Englishman in New
York
Det er ganske ufrivilligt, at Edward Sawill må forlade
Londons velkendte gader til fordel for den krigshærgede amerikanske koloni. Men
loyal og kongetro, som han er, retter han ind, efterlader kone og sin elskede
datter for at forestå undersøgelsen af erstatningskravene fra loyalister, der
har mistet ejendom og formue til oprørerne.
Savill bliver indkvarteret hos den respektable, men
forarmede Wintour-familie; den gamle dommer, der har mistet grebet om den nye
tumultariske tid og derfor uden held forsøger at skrive om fortidens gloværdige
England, hans stærkt svækkede og temmelig konfuse hustru, der mumler noget, der
minder om børneremser, og så deres gådefuld og stærkt indbydende svigerdatter
Arabella. Familien lever i uvished om, hvad som er hændt Arabellas iltre
husbond, der er blevet hårdt såret i kamp.
Blod på skjorten og loyaliteten
i uorden
Savill må snart sande, at byen kun på afstand tager sig ud
som et nyt funklende Jerusalem; den har også en beskidt, anløben og grov
bagside, hvor en fin engelsk gentleman meget nemt får snavs på sin hvide
knipling skjorte, hvor de fasttømrede forestillinger bliver udfordret, og hvor man meget ledt farer vild, når man lader sig styre af sit moralske kompas. Sådan et sted er det berygtede
og meget voldelige slumkvarter Canvas, hvor mordet bliver begået, som sætter optrevlingen
af et sindrigt plot i gang.
Det er et rigtig velkonstrueret plot Taylor har kreeret, der
elegant fletter de nære relationer sammen med den storpolitiske ramme for
fortællingen: krigen mellem England og de amerikanske oprørere. Det er en kriminalroman, der til trods for det indledende mord egentlig ganske langsomt bygger atmosfæren,
rammen, personerne og intrigerne op, for så godt og vel halvvejs at skifte
gear, sætte fuld damp på spændingen og de overraskende twists for så at lukke af med en
højdramatisk finale over den tilfrosne Hudsonflod.
Sproget er en gennemført og tillempet pastiche over 1700 tals
engelsk, som går fint igen i den danske oversættelse, hvor man ’forbliver
hinanden meget forbunden’, holder på den rette etikette og råber bandsat, når
bølgerne går højt.
De sorte betragtes af alle, bortset fra Savill, med selvfølge
som en laverestående race, hvis lod det er at tjene den hvide mand.
Det
altovervejende tema i romanen er loyalitet, ikke som en absolut og idealistisk
enhed, men derimod som en historisk betinget og derfor omskiftlig størrelse med
uendelig mange gråzoner – hvor gårsdagens ven bliver morgendagens fjende og hvor
forræder og helt afhænger af øjnene, der ser.
Første bind af en
serie
Det er en velresearchet og underholdende historisk krimi,
man velvilligt lader sig opsluge af. Bogen blev af CWA (The Crime Writers’ Association)
kåret til den bedste historiske kriminalroman i 2013, og det er faktisk tredje
gang, det overgår bogens forfatter Andrew Taylor.
Min eneste indvending mod romanen er, at hovedpersonen er
noget veg. Savill er en tilknappet englænder, en mand af sin tid, der ikke
bebyrder andre med ligegyldige personlige petitesser, men jeg vil alligevel
gerne have vidst noget mere om hans baggrund og person. Vi erfarer stort set
kun, at han er standsmæssig gift med en kone, han ikke elsker, og at han har en
datter, han til gengæld elsker meget højt. Men det er også det hele.
Færten af død er første bind i en serie med samme
hovedperson, og bind et giver grund til store forventninger. Jeg ser også frem
til at Savill måtte løsne lidt op på kalvekrøsset, så at vi kunne ane lidt mere af personen bag rollen.
Skriv en kommentar