Vi skriver 1487 og den sidste mauriske bastion i Spanien, Granada
ligger i krig med de kristne under ledelse af kong Ferdinand og Isabella. Men
ikke nok med det, så er riget også splittet i en ødelæggende borgerkrig,
hvilket de durkdrevne kristne selvfølgelig lukrer på.
I audiens hos verdens
mægtigste mand
Granadas ambassadør bliver sendt af sted til Topkapi,
Istanbul, for at bede den mægtige osmanniske sultan om allernådigst at række en
hjælpende hånd ud til sine muslimske brødre. Men i stedet for tunge kanoner, krudt
og kugler eller toptrænede soldater tildeler den osmanniske hersker kun én
eneste mand til det hårdtrængte mauriske Granada: den fordrukne kanonstøber Orbán.
En slægt af bulgarske
kanonstøbere
Orbán er ud af en bulgarsk slægt, der i flere generationer har
levet under sultanens særlige beskyttelse, siden dengang bedstefaren støbte en
kæmpe-kanon, der var kraftig nok til at sprænge hul på Konstantinopels
metertykke mure, så osmannerne kunne erobre byen og gøre en ende på det
østromerske rige.
Orbán forlader sine børn og sin elskede kones grav for at drage
vestpå til den sidste rest af det engang så mægtige Al-andalus. Nu er der kun
Granda tilbage, og selv det har kun fået lov at overleve så længe, de sidste
200 år, fordi riget har betalte enorme summer i tribut til de kristne konger. Men
med de fremadstormende italienske bystater, når guldåren fra Afrika ikke
længere frem til maurerne.
Åh, alt er flygtigt
Orbán arbejder flittigt og selvfornægtende på at støbe bedre
og kraftigere kanoner, der kan yde modstand mod de overlegne spaniere. Men
Orbán, der hverken er kristen eller muslim, har set al for megen død og
ødelæggelse, og ved at riger kommer og går, så for ham er det et fedt, hvem af
parterne, der vinder.
Han drikker fortsat kraftigt og er ellers uinteresseret i
livets glæder. Han glider stadig længere væk i melankoli, lige indtil den dag
han møder en kristen kvinde, der minder ham om hans afdøde kone, og som holdes
som slave af en af de rige arabiske købmænd.
Besat
Hun bliver som en besættelse for ham. Men hun har en mørk hemmelighed,
som hun ikke har indviet ham i, og som handler om hendes tidligere tvangsforhold
til en arrogante og perverteret gejstlig, der ikke har glemt hende. Dette
kærlighedsforhold kommer til at være styrende for Orbáns omskiftelige situation,
hvor han gentagne gange skifter side, først til de kristne, så igen til
maurerne og den tvivlrådige sultan Boabdil.
Men det synes blot at være et spørgsmål om tid inden det
uundgåelige sker, og Grandas porte falder.
Romanen er atmosfærefyldt, og den historiske research glider
ubesværet ind i bogens plot. Der er dog en del teknikailteter omkring kanonstøberi,
som kan være svær at forstå.
Som i Galáns roman La
mula,der foregår under Den spanske borgerkrig, er det den upolitiske, lille
mands kamp for at overleve i en skarpt opdelt verden mellem venner og fjender, der er i centrum.
Det er ganske underholdende, men hovedpersonen
Orbán er desværre noget grå og uspændende. Den bondske sindighed og de komiske indslag,
som Juan Cabo og hans elskede æsel står for i La mula – det kan læses som en insisteren på
en underfundig menneskelighed selv midt i den forfærdelige broderkrig – er ikke
i samme grad til stede i denne roman.
Mest levende og interessant er derfor
fremstillingen af det fortryllende, men nu forsvundne mauriske Granada
Skriv en kommentar