En historie om
borgerkrigen som ingen vil kunne lide. Ironi,
humor, galskab og gru kendetegner Juan Eslava Galáns krønike om Den Spanske
Borgerkrig.
”Ustedes me
aseguran que se van a levantar los militares! Muy bien, señores, que se
levanten. Yo, en cambio, me voy a acostar.”
I siger til mig, at hæren vil rejse
sig, nuvel mine herrer, lad den bare rejse sig. Jeg derimod går i seng,
republikkens regeringschef Casares Quiroga.
Utraditionel
fremstilling
Den spanske historiker og romanforfatter Juan Eslava Galán
har skrevet et utal af bøger, som med tiden har gjort ham til en af de mest
læste forfattere i Spanien. Han har blandt meget andet skrevet en uhyre populær
krønike om Spanien fra borgerkrigen og frem til i dag, hvor denne bog udgør
første bind.
Una historia de la guerra civil … er på ingen vis en traditionel,
analytisk-diskuterende fremstillingen af emnet. Den er derimod fortællende
historie, hvor anekdoter, groteske eksempler og mærkværdige detaljer bliver blandet
sammen med en kronologisk fremstilling af de vigtigste begivenheder og afgørende
vendepunkter i borgerkrigen.
Det er populærhistorie uden ambition om nye historiske
landvindinger, men blot et ønske om at fortælle en medrivende og tragisk
historie. Og det må man sige det lykkes. Selvom bogen på det overordnede plan
holder sig til en velkendt fremstilling af begivenhedernes gang, så er det
forfatterens særegne fortælleform: hyppig brug af ironi, underspillet humor og
anekdoter samt romanforfatterens blik for det komiske i det tragiske og
vice versa, der gør bogen til noget specielt.
Skeptisk ironiker
Juan Eslava Galán er en historiker, der ser skeptisk på sin
egen profession og på forestillingen om den objektive historiker, der kan si
fiktionen fra den historiske sandhed. Historien eksisterer i kraft af
fortællingen og er dermed uløseligt bundet til sproget, og historikeren vil
altid være forudindtaget og uundgåeligt lave sin tolkning af de kilder, der nu tilfældigvis er til rådighed.
Bogen her tager på
mange måder konsekvenserne af forfatterens skepsis overfor håndværket uden derved
at havne i den relativistiske grøft eller pleje løs omgang med de foreliggende
kilder.
Menneskene i
borgerkrigen
Vi får historien om militæropstandens hovedfigurer, vi hører
om inkompetencen og radikaliseringen i republikken, om terror, likvideringer og
biskopper og præster, der i nådesløs blodtørst overgik selv de hærdede
kamptropper – den vanvittige brutalitet på begge sider.
Men vi hører også om anarkisternes frie seksualmoral, soldaternes
hverdag og de mange tilfældigheder, der ofte, snarere end ideologisk
overbevisning, afgjorde hvilken side mange menige soldater havnede på.
Bogens titel er lidt en tilsnigelse, for der er nu rigtig
mange, der godt har kunnet lide bogen. Men traditionelt har og delvist stadig
er spansk historieskrivning polariseret og stærkt ideologisk farvet: for eller
imod militæropstanden i 1936, for eller imod republikken, for eller imod Franco
etc. Juan Eslava Galán er i sin bog derimod ikke ude i noget partipolitisk
ærinde.
Skriv en kommentar