Ian Rankin - samtidsromanens mester Af Sven Hakon Rossel

Jeg fandt denne indsigtsfulde artikel af Svend Hakon Rossel, professor i skandinavisk litteratur ved Wiens Universitet.

Artiklen forsøger ud fra en personlig begejstring at indfange, hvorfor skotske Ian Rankin er en stor (krimi)forfatter.

Artiklen er fra 2007 og blev bragt i Berlingske Tidende.

Sven Hakon Rossel er en stor fan af Ian Rankin. Han fortæller her om den skotske kriminalforfatter, der har forvandlet den traditionelle krimi til vor tids svar på tidligere perioders samfundskritiske og psykologiske romaner - og har gjort det med stilistisk præcision og lidenskab.

Miljøet i Ian Rankins romaner er skildret med sikker sans for det atmosfæreskabende som hos Honoré de Balzac, personkarakteristikken er afbalanceret i dens blanding af satire og medfølelse som hos Charles Dickens - og så finder vi på det eksistentielle plan en diskussion om skyld og straf lige så indtrængende som hos Fjodor Dostojevskij.

Denne liste over nogle af verdenslitteraturens store navne er valgt helt bevidst - og med fare for at blive beskyldt for at være helt ude af proportioner vil kronikøren påstå, at den skotske krimiforfatter Ian Rankin hører hjemme i dette fornemme selskab. Og betegnelsen krimiforfatter er i denne sammenhæng oven i købet misvisende, hvis man med genrebetegnelsen kriminalroman blot mener den højere underholdning med spænding, sex og anden ramasjang.

Det er nemlig én af Rankins mange fortjenester, at han sammen med kollegaer som P.D. James, Ruth Rendell og Michael Dibdin, for blot at nævne nogle topnavne, har forvandlet den traditionelle krimi til vor tids svar på tidligere perioders samfundskritiske og psykologiske romaner - og dette er gjort med en stilistisk præcision og lidenskab, der stiller de for tiden så populære nordiske krimikollegaer noget i skyggen.

Resten af artiklen kan læses på:  http://www.b.dk/din-mening/ian-rankin-samtidsromanens-mester
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.