Overtro, videnskab og
eventyr i oplysningstidens England. Og så den forunderlige historie om et
menneske født uden evnen til at føle smerte eller til at knytte menneskelige
relationer.
”Vi skal ikke forfølge Dem med Deres skygge, doktor. Når det
kommer til stykket bør et menneske have frihed til at forandre sig. Mange er
fanget i en gammel hud, som de gjorde bedst i at krænge af sig”
Et barn bliver født
Horeungen John Dyer bliver født ind i en fattig
landmandsfamilie. Men meget snart står det klart for alle, at der er noget helt
galt med drengen: han hverken hyler eller siger noget, men stirrer bare
undersøgende, hvis ikke ligefremt hovent på omgivelserne.
Og så mærkeligst og
mest skræmmende af alt er han tilsyneladende i stand til at udholde alverdens
smerte. Historien er i korte træk som følger:
Ud, ud, ud
Da familien udslettes af kopper, drager den underlige dreng
af sted, mens hans blinde søster famler alene rundt i huset og kalder hans
navn. John Dyer drager først rundt i landet med en omrejsende kvaksalver, der ser
muligheder i drengens forunderlige evner.
Så bliver han kidnappet af en excentrisk rigmand, der som
det ligger i tiden, er dybt fascineret af det abnorme, og som udfører eksperimenter
med sine mange vanskabninger. Da Dyer stikker af, tvangsudskrives han til den
engelske krigsflåde, hvor hans evne til selv under de største fare at forholde
sig iskoldt kommer til sin ret, og han demonstrerer her sine forbløffende evner
som lidenskabsløs kirug.
Han bliver en beundret læge, med mange patienter i sin
praksis, men hans kulde og totale mangel på indlevelse og forståelse for
menneskelige relationer får folk til at føle sig utrygge, og snakken går.
Forvandlingen
Den ambitiøse og utålmodige Dyer deltager dernæst i et farefuldt kapløb om at være den første læge, der når til Sankt Petersborg for at pode den russiske
kejserinde Katherina med kopper.
Men efter et overfald og et hårdt slag i
hovedet begynder Dyers forvandling - og det så voldsomt at han bliver indlagt på
galeanstalten i London. Han mister efterhånden helt sin koldblodighed, bliver
usikker og tvivlende, og kan for første gang i sit liv føle smerte, glæde og
sorg – også med tilbagevirkende kraft; John Dyer bliver genfødt som menneske.
Det moderne menneske
udspændt mellem viden og følelser
Romanen er Andrew Millers debutroman, men som i den seneste, De uskyldige, går mange af temaerne igen i denne foruroligende og forunderlige roman:
overtro og guddommeliggjort videnskab trives side om side, der er klippefast
overbevisning og nagende tvivl, der er fascination af det makabre, det abnorme, og også den ironiske fremstilling går igen i beskrivelsen af videnskabsmændenes afsjælede forhold til menneskekroppen, der for dem ikke er mere
end et spændende studieobjekt. John Dyer er, før han bliver et rigtigt menneske,
måske ligefrem idealet på den flegmatiske, helt igennem distancerede
videnskabsmand.
Det er som om, Andrew Miller har en nærmest glasklar, selvfølgelig
adgang til 1700 tallet: tiden, menneskene, miljø-og landskabsbeskrivelserne er sirligt
detaljerede og meget overbevisende, men det bedst ved romanen er nu portrættet
af et meget specielt menneske, og så forfatterens evne til præcist at indfange det
menneskelige sinds evigt omskiftelige landskab.
Skriv en kommentar