Anmeldelse: Roms ørne bind I, II og III af Marini


Fejende flot tegneserie fortæller med de to hovedpersoner, romeren Marcus og den germanske høvdingesøn Armenius, som fortællingens omdrejningspunkt, den dramatiske historie om Romerrigets fejlslagne forsøg på at underlægge sig de krigeriske germanske stammer, som i år 9 påførte det romerske imperium dets største nederlag, da hele tre legioner blev udslettet i den tætte Teutoburger skov.

Optakten

’Varus! giv mig mine legioner tilbage’ skal den sønderknuste Augustus have råbt i fortvivlelse, da nyheden om de germanske stammers massakrering af de romerske legioner nåede den gamle kejserens ører. Varus var guvernør i Germanien, men valgte som de fleste af sine officerer selvmord fremfor at blive tortureret og ofret til de nordiske guder.




Men Roms ørne begynder 18 tidligere i år 9 f.Kr. hvor den germanske høvdingesøn Ermanamer (der siden af selveste August får det latinske navn Armenius) for at (for)sikre Rom mod angreb fra den germanske alliancepartner bliver gidsel i Rom.


Her møder han straks den jævnaldrende Marcus Falco, hvis fader, den loyal Augustus-støtter og general, Titus Valerius Falco, bliver pålagt af kejseren at give barbaren en streng romersk opdragelse, så der kan blive sat skik på såvel den uopdragne Marcus som den utæmmede Armenius. De skal selvfølgelig med tiden indtage deres plads i legionen og tjene familiens navn til hæder og ære.

Jerndisciplin og stokkeslag gør en god romer
Der bliver ikke sparet på den korporlige afstraffelse og de to drenge, der i begyndelsen ikke kan udstå hinanden vokser under en nådesløs jernnæve, så de lærer at jage, kæmpe og udholde som en sand romersk soldat.

Det stillesiddende arbejde med tekster af Vergil, som også er en del af den romerske dannelse, er ikke lige noget for de to balstyrige drenge.  De vokser til og lærer eferhånden også at samarbejde.
Marcus har dog også barbarblod i sig fra sin germanske moder, og det er måske derfra hans følsomhed, drømmesyner og grimme forudanelser om en glubsk, hvid ulv og voldsom død stammer.

Civilisation og barbari
Senere glider de to drenge fra hinanden, de kæmper de begge bravt i legionen for så begge at havne i Germanien. Her hersker den fedladne, magtsyge og korrupte guvernør, Varus,  som en anden enevældig hersker, der ikke ser grund til at overholde de indgåede aftaler med de barbariske undermennesker. Og derfor udplyndrer romerne nådesløst de undertvungne germanere for tribut i værste kolonistil.

Varus er tegnet så han med sit skaldede hoved og perverterede karakter ikke så lidt ligner Marlon Brando i rollen som oberst Kurtz i Dommedag nu. Og det er nok ikke tilfældigt, for Germanien er for romerne et uciviliseret sted på jord, langt fra det forfinede Rom, hvor beskidte og upålidelige stammer befolker de mørke, ufremkommelige skove – og romerne behandler barbarerne med den største foragt.

Men hvor længe vil de stolte germanske stammer finde sig i denne romerske blodtapning og udsultning? Det er et spørgsmål, som bliver behandlet med nuance, idet det fint fremstilles, hvorledes det giver anledning til indre splittelse mellem de germanere, der trods alt ser frem til de romerske goder: handel, infrastruktur, akvædukter, gladiatorkampe etcetera, og dem der sværger til de gamle dyder og finder romerne kvindagtige og underkastelse utåleligt.   

Det er i denne sydende heksekedel at de to blodsbrødre Marcus og Armenius må spørge sig selv, hvor deres loyalitet i virkeligheden ligger, når nu imperiet viser sig fra dets mest afstumpede og modbydelige side.

Som en medrivende, men barsk drengeroman for voksne
Det er en virkelig flot og spændende historie som bliver fortalt, og passionen og et indgående kendskab til de historiske kilder afslører sig i de detaljerede og atmosfærefyldte billeder af såvel det overdådige kejserlige Rom med patriciervillaer og store middag som i den skidne bagside, hvor skøger, tiggere, og voldsmænd hænger på de graffitibehængte hushjørner, mens de venter på deres næste kunde eller offer.

Men også dagliglivet, handelslivet og det politiske rænkespil er skildret på troværdig og livagtig vis. Personerne og den romerske verden virker autentisk med de privilegeredes lette og ublu adgang til sex med slaver, med den usentimentale og konstant lurende vold og de enorme ambitioner – som indfries om så prisen er forræderi – og drømme om hæder, selvhævdelse og ære som imperiet indgyder sine borgere – også i de to hovedpersoner.  

Plottet er medrivende, dialogerne fungerer udmærket, og kun et par enkelte smuttere, der kan henregnes som slåfejl, er kommet med i oversættelsen.

Bind tre slutter med en gevaldig cliffhanger, så bind fire må meget gerne komme snart.  
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.