We are all acting, aren’t we? Almost all the
time –each and every one of us. Me: But not now.’
En dandy med et problem
Den engelske skuespiller Lysander Rief befinder sig i psykoanalysens
Wien, da han ønsker at få løst et temmelig pinagtigt seksuelt problem –
anorgasmia – et problem, der afholder ham fra at gifte sig med sin forlovede
tilbage i det stive edwardianske England.
Lysander opsøger derfor den engelske elev af Freud, dr.
Bensimon, der har udviklet sin egen teori kaldet ’parallelisme’, der bygger på
en forestilling om at fortiden, hvor traumet selvfølgelig ligger begravet, kan
ændres, da verden i sin essens er neutral, tom og uden mening. Det er
menneskets forestillingsevne og fantasi, der fylder verden med sanser, farver
og formål. Derfor kan traumatiske hændelser i fortiden slettes, og den tomme
plads kan så fyldes ud med andre mere behagelige fiktive minder.
Tilfældets plads i
Freuds Wien
Men i dr. Bensimons venteværelse støder Lysander en dag ind
i en oprevet kvinde, den engelske kunstner Esther Bull – og dette tilfældige
møde, der snart bliver til mange flere mere lidenskabelige møder – sætter
plottets svinghjul i gang, for Mrs. Bull er upålidelig med en jaloux trold af
en ægtemand, og snart må den uforstående, ikke-knivskarpe Lysander med hjælp
fra den engelske ambassade flygte fra Wien – hvor han pludselig står anklaget
for voldtægt – og vende tilbage til London og den selvtilstrækkelige skuespillerverden.
Løgn over løgn
Men 1. Verdenskrig bryder ud, og nu mener de engelske
ambassadefolk, at tiden er kommet, hvor Lysander skal tilbagebetale den gæld,
han har oparbejdet til dem, og imponeret af hans flugteventyr fra Wien og hans
koldblodige skuespil, tvinger de ham til at agere engelsk spion: han må drage
til Genève for at få fat i nøglen til en kode, der truer den engelske
krigsførelse, og senere må han også forsøge at finde frem til en forræder i de allerøverste
cirkler. Alle spor peger tilbage på det, som hændte i Wien, mens Lysander
intetanende drev rundt på cafeer og med alle sanser nød den habsburgske
hovedstad.
Underspillet underholdning
William Boyd skriver plotbaserede, spændende romaner, men bogen er
ingen konventionel, action fyldt spionroman med vilde biljagter og pumpede
machomænd. Waiting for sunrise er en elegant , stemningsmættet fortælling, der
bruger spiongenrens medrivende plot til at fortælle Lysander Riefs eventyr – en
negative dannelseshistorie: fra edwardiansk hierarki, klarhed og selvsikkerhed
til det moderne livs tvivl, foranderlighed og ikke mindst uigennemskuelighed –
hvor skuespils-faget står som en måske
lovlig bastant metafor, mens solens oplysende stråler gradvis svinder bort for helt at forsvinde bag Londons massive tåger.
Bogen er skrevet med underspillet
humor, vittige overskrifter, mild leg med fortællerpositionen og en
tilsyneladende lethed, der i en detalje kan indfange essensen af en situation
eller sted. For eksempel står der
om Lysanders neurotiske udlejer i Wien, Frau K, at:’
her world admitted and contained only people, events and opinions that were
either ‘nice’ or ‘pleasant’ (net or angenehm)’
Helhedsintrykket trækkes dog noget ned, da jeg nåede til
vejs ende og sad med en vis følelse af, at plottet ligesom for fint og sirligt bandt
en nydelig sløjfe på det tematiske indhold.
Men det er fornøjelig læsning, som det også var tilfældet
med de tidligere bøger, jeg har læst af William Boyd. Det bedste ved hans bøger
er humoren, de excentriske personer og den præcise, livagtige fremstilling af
et fremmedartet miljø, hvad end det drejer sig om kolonitidens Østafrika,
Londons mørke underverden eller som her Freuds funklende Wien.
Skriv en kommentar