The Interrogator er engelske Andrew Williams debutroman, og
det er en meget flot og overbevisende debut. Bogen er en historisk thriller, der på mange måder
minder om landsmanden Robert Harris’ historiske spændingsromaner fra 2. verdenskrig: Fædrelandet og især Enigma.
De Grå Ulve viser tænder
Vi er i krigens tredje år, 1941, og kun Storbritannien
holder med næb og kløer stand mod Hitlers sejrende armeer. Men briterne er dybt
afhængige af deres atlantiske flåde, som de tyske undervandsbåde, ’de Grå
Ulve’, uafbrudt angriber og sænker med nådesløs præcision.
Bogens hovedperson
Lt. Douglas Lindsay bjærges i live modsatte, de fleste af sine kammerater, da
hans skib en kold nat i Atlanterhavet, bliver ramt af en tysk torpedo.
Plaget hovedperson
Lindsay plages af skyldfølelse, og han ønsker brændende af
’sone’ sin skyld som overlevende, og han gør nu sit yderste for at rette op på
sine skæbnesvangre mangel på mod på korvettens kolde dæk, ved nu som
forhørsleder i flådens efterretningstjenesten at lirke oplysninger ud af de tilfangetagne
tyske flådesoldater.
Ret hurtigt får Lindsay en frygtelig anelse, der udvikler
sig til en besættelse, om at de koder som den britiske flåde og de britiske
handelsskibe benytter sig af, er blevet brudt af den tyske flåde, hvilket
forklarer det enorme antal sænkede skibe.
Men Lindsay er halv tysk, med en fætter, der er højtstående
officer i den tyske flåde og hans spørgsmål og boren i det pinagtige spørgsmål
møder mange magtfulde fjender indenfor efterretningstjenesten, MI5. Her
arbejder Mary Hendreson, med hvem han indleder et forhold efter et flygtigt
møde.
Med skjult hjælp fra Mary satser Lindsay med al magt at få
sandheden ud af den højtstående Ubådskommandør Jurgen Mohr. Det bliver dog sin
sag, da de tilfangetagne tysker udøver en nådesløs selvjustits, der ikke
tillader nogen fraternisering med fjenden.
Djævelsk plan
Douglas må udtænke og iværksætte en udspekuleret og farlig
plan, for at sandheden endelig kan vristes ud af tyskernes jernnæver. Men her
opstår så bogens moralske dilemma, for mister han sig selv undervejs i
processen, og bliver han fjenden i spejlet, når løgn og svig bliver gangbar
mønt, eller er det blot spillet kyniske regler?
Bogen er velresearchet og lægger sig tæt op af virkelige
hændelser, som Williams forklarer i efterordet. Bogen er spændende på en
afdæmpet, realistisk vis, og man kan nærmest mærke sømændenes rædsel og frygt,
når de flyder rundt i det iskolde vand, og det spegede spil mellem de
forskellige efterretningstjenester er indgående og troværdigt beskrevet.
Andrew Williams har tidligere skrevet historiske
dokumentarserier til BBC, og det må
kunne forklare debutantens sikre greb om drama og plot. Eneste minus er en lidt
påklistret moralsk opsang til hovedpersonen fra de andre aktører mod
slutningen, men det tager man med. Hans næste bog, To kill a Tsar, er
skrevet på min læseliste.
Skriv en kommentar