Lampens børn - bind 5: Skovens øje af P.B. Kerr

Af Lene Dybdahl
Skovens øje er den femte og hidtil bedste bog i Lampens børn-serien. Der sker så mange spændende ting hele tiden, at man bare ikke kan lægge den fra sig. Faustina, som er Dybbucks lillesøster, er taget til Iravotum for at blive den næste Blå Djinn af Babylon. Men det varer ikke længe før verden igen har brug for de modige tvillinger John og Philippa og deres magtfulde Onkel Nimrod.

Under en djinn-verso-turnering i hr. Vodyannoys uhyggelige hus kommer John ved et uheld til at slippe en ånd løs, da han forsøger at få kontakt til hr. Rakshasas gennem et Oija-bræt. I bind 4 blev hr. Rakshasas som bekendt opsuget imens han var ude af sin krop og svævede rundt som ånd af en terracottokriger på et museum i New York. Onkel Nimrod, John og Philippa tror at han må være død, men de er ikke helt sikre, og derfor vil John prøve at få kontakt til ham i åndeverdenen ved at spille en slags 'ånden i glasset' med oija-brættet.

Den uhyggelige åndeskikkelse, som slipper ud af åndeverdenden under Johns eksperiment viser sig blot at være én af flere uhyggelige hændelser, der tyder på at en gammel profeti er ved at gå i opfyldelse. Nogen har tænkt sig at rejse til Sydamerika og åbne en forseglet dør til en glemt by og derved forsøge at udføre et eksperiment, der skal give ham opskriften på at lave guld. I virkeligheden vil ritualet medføre verdens undergang.

Der som altid 'et spørgsmål om liv og død - og endda mere end som så', som Nimrod siger. Den blå djinn af Babylon beordrer Nimrod og hr. Vodyannoy om at undersøge de mystiske hændelser, og Philippa og John tager selvfølgelig med til Sydamerika for at finde den mystiske dør, som går under navnet 'Skovens Øje'.

Snyd ikke dig selv for denne hæsblæsende oplevelse i Amazonas regnskov blandt kryb, menneskeædende indianere og afdøde Inkakrigere.

Den kan lampenlynemig varmt anbefales!!

Bogen er glimrende oversat af: Anders Johansen.
1 Kommentar
avatar

kunne der være nogen mulighed for at købe lampens børn : skovens øje
jeg er fan af serien men kan ikke finde nr. 5 så jeg tænkte at det ville være perfekt med en bog herfra
Magnus

Balas

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.