
Men der er noget, der ikke stemmer, og rygterne breder sig hurtigt i det lille samfund, for hvorfor taler den fremmede med sydamerikansk dialekt, og hvordan kan en simpel tunnelarbejder være så belæst og vidende? Er det sandt, som det af nogle påstås, at han er spion sendt fra Sovjetunionen med en mission om at skabe grobund for revolutionen?
Hovedpersonens rigtige identitet er hele vejen igennem bogen en gåde for bogens personer, men desværre også for læseren. I bind 4 af sin Historien om Europa beretter Karsten Alnæs den spændende historie om ”En anderledes agent”, som han har kaldt afsnittet om Heriberto Quiñones, manden uden fædreland og familie som ofrer alt for revolutionen. Og det er en historie som taget ud af en spionroman, og man forstår godt, hvorfor Alnæs har ønsket at skrive en skønlitterær dramatisering af historien, fordi fortællingen så åbenlys kan tematisere ideologiernes iboende fare – hvordan de kan korrumperer velmenende mennesker så de fortaber sig i menneskefjendske teorier og bliver ligegyldige over for andre menneskers lidelser.
Vi er vidne til den gradvise forhærdelse af sjælene op mod Den spanske Borgerkrig, hvor opgøret mellem nationalisterne og republikanerne kulminerer i blodige gengældelsesangreb som mere eller mindre tilfældigt rammer, og også kommunisternes udrensninger af anarkisterne bliver beskrevet. Men personerne i romanen er bortset fra enkelte undtagelser for meget typer og sproget for klichéfyldt til at fortællingen rigtig fænger, desværre.
Jeg vil i stedet anbefale interesserede at læse afsnittet: ”En anderledes agent” i bind 4 af Historien om Europa, hvor Alnæs ganske nøgternt og prunkløst beretter, hvad man ved om denne mørkets mester fra det hemmelige net af instruktører som Komintern placerede over hele verden. Det er en helt utrolig historie fra en ikke så fjern fortid. Som kilde for sin beretning om manden med de mange identiteter nævner Alnæs to bøger, for dem som vil vide mere: David Féron: Heribero quiñones y el movimiento comunista en España fra 2000 og John Estruch: Historia oculta del PCE, Madrid 2000.

Skriv en kommentar