
Bogen handler om pigen Kat (Katriona), som bor sammen med sin mor Tess, sine søskende og sin stedfar Cornelius på Ranunkelkroen som ejes af Kats mor. Kat skændes altid med sin stedfar. Hun kan bare ikke lade være med at svare ham igen, også selvom han slår hende. Den eneste som hun kommer rigtig godt ud af det med, er kroens kok, Tad.
Sølvrytteren
En dag får de besøg af en fornem rytterske. Hendes hest er helt fantastisk smuk, synes Kat, og fuldstændig uhørt sniger hun sig til en ridetur med hesten næste morgen. Den fornemme rytter skælder hende ikke ud, men giver hende i stedet en sølvmønt med et billede af en hest på, og får endda Cornelius til at love, at han ikke vil banke hende for det.
Men skænderierne mellem dem bliver mere og mere voldsomme, og til sidst beslutter Kats mor, at Kat og Cornelius ikke kan bo under samme tag, og hun sender Kat hjemmefra.
Fantasy og spænding
Det bliver starten på en masse spændende begivenheder for Kat, som ønsker at blive sølvrytter ligesom kvinden, der gav hende mønten. Bogen er spændende og rigtig godt skrevet, så siderne vender sig næsten af sig selv. Er du vild med bøger, som foregår i en verden, der er noget anderledes end vores egen – med magi, fremmede skikke og fantastiske sagndyr, så sæt dig godt til rette i sofaen og lad dig suge ind i Kaaberbøls fantastiske verden. Det bliver en spændende rejse!
2 Kommentarer
rigtig god anmeldelse! Jeg kan også rigtig godt lide Lene Kaaberbøl hun skriver nogle helt fantastiske bøger! Jeg har også lavet en anmeldelse af den inde på min egen blog.
Balashttp://booksinablog.thusgaard-madsen.dk/
Måske du kunne tjekke den ud?
Mange tak for din kommentar. Jeg er glad for at du kunne lide min anmeldelse :-) Jeg har lige skrevet til dig inde på din blog også! Bedste hilsener Lene Dybdahl.
Balas