Min Kamp 3 af Karl Ove Knausgård

Min Kamp 3
Den altid velskrivende Knausgård fortæller i bind 3 om barndommens tabte land og om forholdet til den mægtige, straffende fader. Men de lange, beskrivende passager kvæler indimellem fortællingen.

Beretningen tager sin begyndelse i 1969, hvor faren, moderen, sønnen Yngve og den otte måneder gamle baby, Karl Ove, ankommer til en lille ø i det sydligste Norge. Her skal den unge families liv begynde. Således sætter Knausgård scenen for beretningen om de syv første leveår.

Efter bind et og to, der begge havde den voksne Knausgård i hovedrollen, og hvor henholdsvis faderens død og familielivet med børn og forfatterkarriere udgjorde fortællingens centrale omdrejningspunkter, er det nu barnet Karl Ove, der låner ordet til fortællingen om sin barndom og opvækst i 1970erne. Barndomsskildringen bliver fortalt i en nogenlunde kronologisk fremadskridende prosa, og kun enkelte gange bryder den voksne Knausgård ind og knytter en kommentar til handlingen i bind 3, der mere end sine to forgængere minder om en roman i traditionel forstand.

Knausgård beretter med stor detaljerigdom og mange levende sanseindtryk, der fører læseren ind i barnets verden. Vi hører om legekammeraterne, deres udflugter i den omgivende skov, hvor de med barnets og måske særligt drenges umiddelbare nysgerrighed bare må undersøger alt selv det ulækre, såsom da Knausgård og hans bedste ven Geir skider i skoven og derefter opsøger ekskrementerne for at se deres forvandling. Vi kommer med til fodboldkampene, skarnstregerne og den begyndende interesse for piger og litteratur.

Men ingen barndom uden trolde og i Karl Oves beretning fremstår en særlig styg en af slagsen: Den konstant rugende og latent voldelige far, der med korporlig afstraffelse og hånlige bemærkninger bekæmper et hvert tilløb til brud på det ordentlige og mandhaftige, hvilket ikke giver så få konflikter, da den følsomme Karl Ove er uhyre grådlabil. Særlig stærk er de scener beskrevet, hvor faren frustreres over sine kejtede forsøg på at nå ind til den afvisende Karl Ove, der nærer frygt og had for den udefra set respektable og agtede mand.

Knausgårds skriver fantastisk, men de detaljerige, beskrivende passager bliver efter min mening for omstændige og tempoet for dvælende, når hver en farve, lugt og delhandling partout skal med i hver dagligdags foreteelse. Til tider bliver min kamp 3 selv lidt af en kamp at komme igennem. Der er efter min smag for langt mellem de far-søn-konflikter, der driver læsningen fremad, og jeg savner den spruttende, essayistiske Knausgård, der nådeløst hudfletter sin samtid og omgivelser. Måske han kommer tilbage i bind fire?
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.