En lige højre til danske forfattere og anmeldere - litterær polemik nu med substans!

Efter den seneste tids mest omtalte fejde mellem en vis forfatter og (en ligeså) vis anmelder viste sig ikke at have mere indhold, end hvad den kulørte presse i afdelingen for personfnidder og bitter nag kunne tage sig af, var det forfriskende at læse et essay i Information forfattet af anmelderen og litteraturforskeren Tue Andersen Nexø.

Hans polemiske indlæg med den provokerende titel ”De forenkler virkeligheden til en klicheé” er et opgør med en række af værker, der er udkommet indenfor de sidste 10 år, som har fået status som bestsellere, men hvad (ifølge Nexø) værre er, har de også opnået anmeldernes anerkendelse og ros oveni høsten af litterære priser. Og så er det en opsang til de danske anmeldere om at oppe sig.

Uopmærsomhedens æstetik

De af Nexø anholdte værker er: Undtagelsen af Christian Jungersen, Ejersbo Nordkraft og Afrika –trilogien, Hanne Vibeke Holsts trilogi om dansk politik, Bent Q Holms Album og Jette A Kaarsbøls Den lukkede bog - og sikkert andre, som han skriver.
Fælles for dem er, at de har som nævnt har status af bestsellere, men også at de fremhæves af kritikere som litterære mesterværker som tåler sammenligning med finlitterære forfattere som Karen Blixen og Michael Strunge. Det gør de ifølge Nexø på ingen måde, hvis man kigger nærmere efter:


De nye bestselleres karakteristika ifølge Nexø:


- Bøgerne er sprogligt fattige med en funktionel holdning til sproget.

- De er skrevet for at blive læst uopmærksomt. Ja faktisk, påstår han, er de skrevet, så deres ideallæser helst skal lave noget andet, mens han læser. Fx høre radio eller tale i telefon. Og læser man dem opmærksomt, får man mindre ud af det: de begynder at falde fra hinanden i rene paradokser – fx: Feminismen i Hanne Vibeke Holsts bøger er overfladisk, og bag dem ligger groft mandschauvinistiske klicheer. Det stiliseret ´afridansk´ i ejersbos Afrika – trilogi etnificerer mere end det individualiserer - og så er det uskønt og kluntet udført.


- Bøgerne er entydige og personerne endimensionelle og stereotype. Alle skikkelser og begivenheder eksisterer kun for at illustrer en bagvedliggende pointe. Personerne har kun en funktion i forhold til bogens overordnede pointer

- Alt er reduceret til skematiske modsætninger og forudsigelige konflikter

Den kynisme, der kommer til udtryk i Ejersbos og Jungersens bøger, er ikke ny, men udtryk for en politisk kliche: Det borgerlige opgør med idealismen og humanismen. Men denne kyniske overlevelseskamp afspejler ikke vores hverdagslige erfaringer med andre mennesker.

- Det almindelige livs uklarhed er forsvundet
- Bestsellernes virkelighed er ikke erfaret, men medieret. De gengiver det billede af virkeligheden, vi får serveret i fjernsynet af journalistikken og af tv-serier. Derfra stammer den skabelonagtige entydighed og reducering af virkeligheden til et sæt bagvedliggende modsætninger og klicheer.

- Fotællerteknisk læner de sig op af spændingsgenren: man læser for handlingens skyld.

- Uendelige gentagelser: de samme informationer serveres om og om igen for læseren.
-
Mest af alt er Nexøs essay et opråb til anmeldere om ikke at svigte og gøre deres arbejde: at læse opmærksomt og videregive, hvad de læser og ikke forelske sig i den bagvedliggende ide eller fiksere bøgerne i en bestemt litteraturpolitisk agenda.
Tue Andersen Nexøs bredside får nok ikke ligeså megen omtale som den famøse fight (indtil videre vist kun på ord) mellem forfatteren og anmelderne, men læs artiklen og vurder selv om han har en pointe, der holder.

Artiklen kan læse på:

http://www.information.dk/261997
Skriv en kommentar

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.